Super sommer hos Obskuriøst #6

 

Superman og den moralske glidebane - del 1

I dag vil jeg se på nogle historier i Superman 1978-1986, jeg havde en dårlig fornemmelse med, dengang jeg læste dem første gang og stadig har. Vigtig note: Fra nr. 19 hed bladet ikke længere Superman med Batman, selvom Batman fortsatte med at optræde i det.

Here be spoilers!

Superman var i den periode, jeg læste bladet, kendt for ikke at ville dræbe andre. Det var en fundamental del af hans personlighed; tanken om at forårsage andres død fyldte ham på forhånd med rædsel. Naturligvis måtte der være en bagatelgrænse; jeg mindes Super-Ove skrive noget i retning af, at Superman jo altså ikke kunne undgå at træde på en myre en gang i mellem, i bladets brevkasse. Men generelt lod der til at være konsensus om, at mennesker og væsner på samme intellektuelle stade som mennesker var omfattet; afhængig af historiens forfatter kunne feltet udvides til også at omfatte pattedyr eller "højere" dyreliv i det hele taget. I et enkelt tilfælde (usædvanlige) planter. Her er først to eksempler på en Superman som lever fint op til sit løfte.

I historien "Drengen der bad for sin død", Superman med Batman nr.5, 1979, har morgendagens mand kvajet sig gevaldigt. Et tankeløst skud varmesyn har forvandlet en mystisk meteorsten til en tikkende bombe af atombombe kaliber. Desperat beordrer han byen rømmet, så han kan detonere bomben uden fare for menneskeliv, men uheldigvis for ham dukker der en dreng op, da alle andre er flygtet. En dreng med brækket ben som ikke har en chance for at slippe væk i tide. Superman sveder angstens sved: "Men jeg har svoret at ville opgive min Superman-karriere hvis jeg dræber et menneske! Jeg kan da ikke bare lade denne dreng dø!" Heldigvis bliver problemet løst - i sidste øjeblik. Knægten slipper med et par knubs.

I "Plantepesten", Superman med Batman nr.10, 1979, har Superman sit hyr med nogle væmmelige planter, som efterligner deres omgivelser og får ham til at tro, at Supergirl er blevet forvandlet til et træ. Historien ender med, at de to superhelte flyver planterne med økosystem og det hele til en fremmed planet, fordi de ikke nænner at tilintetgøre dem. "Eftersom det er imod vores moral at dræbe nogen form for liv..."

 

"Før natten er omme, vil Superman dræbe", Superman nr.22, 1980 er sidste del af en lang saga og her er det Supermans princip, at han ikke vil dræbe noget levende væsen - men et, der kun opfører sig som levende? Og som i dette tilfælde faktisk er dødt? No problem! Det er en ret bizar historie.

Superman kæmper mod væsnet Jevik, der i sin humanoid-skikkelse er intelligent, kan tale og er særdeles farlig. Og død, hvilket giver Superman et kærkomment alibi til at tilintetgøre sin modstander. Især fordi Jevik kender hans hemmelige identitet som Clark Kent. Det er omtrent det værste, man kan udsætte Superman for! Men pludselig forvandles Jevik til en levende tilstand, hvor han er et enormt og tilsyneladende ikke-intelligent monster. "Store Krypton! Jeg kan ikke tilintetgøre ham!" udbryder Superman frustreret.

Nå, det lykkes at uskadeliggøre Jevik uden blodsudgydelse og Superman vender sig nu mod Jeviks herre, rumskurken Amalak som har stået bag en masse ubehageligheder (sagaen startede i Superman nr.19, 1979). Amalak er slået og da han udmærket kender til Supermans moralkodeks, begår han selvmord, men får det til at ligne et uheld, Superman er skyld i. Super køber ikke den historie og Amalak dør, bitter til det sidste. The end.

Jeg syntes, det var et besynderligt smuthul i sin egen kodeks, Superman der fandt på. Han kunne godt tilintetgøre et såkaldt dødt, intelligent væsen, men ikke et levende, uintelligent. Det var noget lusk. Og det rejste også spørgsmålet: Hvad med mekaniske væsner så som robotter? Vel at mærke robotter med en defineret personlighed? Vel, lad os se på historien "Manden der legede med døden" fra Superman med Batman nr.18, 1980, hvor Superman bøvler med sin defekte kopi, Bizarro.(Historiens nominelle skurk er Legetøjsmanden - den originale.) Supermans forhold til Bizarro var altid ambivalent i sølv og broncealderbladene. På den ene side havde han ondt af staklen, på den anden side opførte han sig ofte ret nedladende for noget, han dybest set ikke regnede for andet end et fejlslagent eksperiment. Det er fristende at lege psykoanalytiker her: Bizarro var essentielt Superman selv. Ud over superkræfterne delte de fysiske træk og erindringer, selvom det var forvrænget hos kopien. Han var den retarderede tvilling, der helst skulle gemmes af vejen. I denne historie har Superman fået nok. Hans elskede Lois Lane er i fare og det skal Bizarro ikke slippe godt fra: "For hvis der er sket noget med Lois, så sværger jeg at jeg slår dig ihjel! Du er ikke engang rigtig levende! Så jeg kan med sindsro dræbe dig!"

Så vidt kommer det dog ikke. Her er til gengæld en historie, hvor Superman utvetydigt slår en levende humanoid ihjel. Hans modstander er ubarmhjertig og en vens liv står på spil, men alligevel. "Uhyret fra intetsteds" og "Den dobbelte superhelt", Superman med Batman nr. 13-14, 1979/80, fortæller om de to Supermænd fra Jord 1 og Jord 2 og deres kamp med Krogg. Krogg snakker ligesom Hulk ("Krogg dræbe!") og er næsten lige så stærk. Han er "aldeles abnorm" og "stærkere end noget levende væsen har lov til at være". Superman fra Jord 2 ankom til Jord 1, fordi han ville redde sin ven Jimmy Olsen fra at dø af en sjælden nyresygdom ved at bede Jord 1 udgaven fungere som donor. Desværre gik der kludder i dimensionstransformeren under rejsen, så at barbarkrigeren Krogg, der havde hængt i tomrummet mellem dimensionerne i århundreder, smuttede med. Supermændene har ikke en chance, før en genial professor finder på at splejse dem midlertidig sammen til een "Super-Supermand". Og selv da tvinges de til at tage drastiske metoder til hjælp. "Selvom jeg har svoret aldrig at dræbe, må jeg gøre en undtagelse nu!"

Og Krogg bliver behørigt futtet af! Hvis Superman (1 eller 2) har nogen skyldfølelse af den grund, viser han/de det ikke og historien får intet efterspil. Shit happens.

I del 2 som følger: Superman og de besværlige dobbeltgængere.