Dagen indlæg ser på mine to første Superman blade. Superman nr. 5/77 er det første Superman blad, jeg læste. Superman med Batman nr.3, 1978 er det første blad, jeg selv købte.
Jeg har sikkert læst nogen før da, bare uden at kunne huske det mere. Jeg ved bestemt, at jeg læste et par Batman blade helt tilbage i 1973-74. Men Superman 5/77 er det første, jeg helt sikkert ved, at jeg læste som knægt. Jeg går ud fra, at det var i udgivelsesåret. Vi var på besøg hos noget familie eller venner til familien. Som altid, når vi var ude og jeg fik færten af tegneserier, sneg jeg mig hen til en stak albums og blade. Tegneserier var en luksus og, afhængig af min mors lune, noget forbudt hjemme.
Hovedhistorien er et af Supermans mange opgør med ærkefjenden Lex Luthor. Lex Luthor var cool. Han var den onde opfinder par excellence, det afsporede geni som med sit intellekt, godt hjulpet af diabolske apparater, forsøgte at få skovlen under manden af stål, Superman. På det tidspunkt i udgivelseshistorien havde Luthor fået en rimelig interessant personlighed. Han og Superboy havde været bedste venner tilbage i Smallville. En misforståelse førte til uheldet, der gjorde Luthor skaldet og fik ham til at hade den anden. For Superman var deres brud tragisk og han gav altid barndomsvennen Lex mange flere chancer end "almindelige" superskurke ville have fået. Luthor på sin side var så besat af sit had, at det drev ham til de mest afskyelige handlinger. Op gennem halvfjerdserne lå Luthor hele tiden og balancerede på kanten af storhedsvanvid - og det skulle blive meget, meget værre hen mod slutningen af Supermans broncealder æra (men mere om det en anden gang). Han eksperimenterede også med af kunstig ved at give sig selv fysisk styrke til at møde Superman i nærkamp, såsom den berømt-berygtede grøn-lilla "sparkedragt" og hans "kamphandske". Og det må siges, at han var særdeles tæt på at nå sit mål næsten hver gang.
I "Hadets triumf" går Luthor psykologisk til værks. Han får Superman til at miste sit normalt rolige gemyt og gå fuldstændig agurk, hvilket altid er underholdende. Jeg husker nu nok især historien for en sekvens i starten, hvor en sølle lille bankrøver giver den som falsk Luthor!
Nummer to historie i bladet. er en ældre sag: "Gnomen fra den femte dimension!", hvor mr. Mxyzptlk for en gangs skyld er mundlam, men ikke desto mindre formår at drive gæk med Superman. Great fun. Jeg husker stadig, hvordan jeg var dybt fascineret af planchen med kryptonit. (Det var først senere, at jeg lærte forskellen på de forskelligt farvede varianters virkninger.) Endelig indeholder bladet et kapitel af "Kryptons fantastiske verden", efter min mening noget totalt bras.
Superman med Batman nr.3 var som sagt det første blad, jeg selv købte. Det i sig selv ville være nok til at jeg betragter det med stor nostalgisk kærlighed; heldigvis var indholdet rigtig godt. Vel, det vil sige, "Heltenes duel" er rigtig flot tegnet (og må jeg benytte lejligheden til at bemærke, at sort-hvid faktisk klæder det meste af det materiale, som Interpresse fra 1978 og frem valgte at trykke i dette format), men lidt tyndbenet i handlingen. Jeg husker mest, at jeg var vildt fascineret af hurtige glimt af andre helte, som jeg intet kendte til. Falken? Atom? Hvem pokker var de fyre?
Så er der anderledes saft og kraft i "Dobbelt eller kvit", en forrygende Batman historie med Grønne Pil som sidekick. Batman var på det tidspunkt blevet total cool igen. Han var ikke længere fjollet, han var barsk og introvert og hans modstandere gav ham kamp til stregen, især Jokeren som begik nogle ret syge ting. Bladet skulle i de følgende år bringe en masse fede 70er historier, som i dag regnes for absolut klassikere. Bemærk, at dette var langt før Frank Miller, Jason Todds død og meget af det andet mørke og grumme, vi i dag forbinder med tegneseriefiguren.
Historien var tegnet af Jim Aparo, en tegner som vistnok dengang stod lidt i skyggen af gutter som Neal Adams og Marshall Rogers. Jeg vil sige, at de tre til sammen skabte en Batman perfekt til tiden og lade det være godt med det. Skurken i "Dobbelt eller kvit" var Dobbeltfjæs og historien bragte et flashback til hans tragiske oprindelse. Dette var vist første gang, det skete på dansk.
P.S. Superman havde været en interskandinavisk udgivelse, hvor blade med identisk indhold og forsider udkom simultant i Danmark, Norge og Sverige. (Og Finland?) Superman med Batman brød med den tradition, ved at være en rent dansk affære. Redaktionen kunne nu frit vælge, hvilket materiale den ville bringe, og det betød heldigvis farvel til det meste af fyldstoffet og god dag til kvalitetsmateriale på 2. historiernes plads. (3. historierne som efterhånden klemte sig ind, kunne dog stadig være noget bras - jeg mindes med gru Superbabyen!). Resultatet blev et blad af høj kvalitet og kombinerede man læsningen med Super-solo hæfterne (hvilket de var beregnet på, hæfterne kørte lange sagaer som relaterede til historier i det regulære blad), fik vi danske Superman fans et produkt som må siges at være - super.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar