Efterlysninger, bøger

Dette er en liste over bøger, fortrinsvis for børn eller unge, jeg har ledt efter i årevis. Forgæves, selvsagt. Billeder af forsider stammer fra egne scans af biblioteksmateriale, materiale scannet af venner og bekendte samt billeder fundet rundt omkring på nettet.NB. Pr. januar 2016 har jeg slettet nogle efterlysninger, jeg i mellemtiden har fået genlæst via biblioteket og egentlig ikke er så hot på at samle alligevel!
 
Viggo Madsen: serien ”Detektivklubben”, Høsts Junior-Krimi
Detektivklubben på sporet, 1971
Detektivklubben på arbejde, 1974
Detektivklubben på pletten, 1975
Detektivklubben på farten, 1976
Detektivklubben på spring, 1977
Detektivklubben på vildspor, 1978
Detektivklubben på dybt vand, 1980.

(NB. 1972-bindet På ferie, vist her, er det eneste, jeg faktisk har!!! Og ja. den er tegnet af Jørgen Mogensen.)

Maria Gripe: Skarnbassen flyver i skumringen, 1. del. (Jeg har 2. del.)I det hele taget "mangler" jeg en del Gripe, i det jeg dog kun er interesseret i hendes værker med magisk realisme/eventyr karakter. Det er et forfatterskab, jeg af uransagelige grunde helt overså i min barndom.

George Johansson: serien ”Universets skæbne”. En temmelig venstreorienteret affære. Her mangler jeg bind 3 og 4: På ukendt planet, Sesam 1983 og Datamaternes død, Sesam 1984. Billedet af Datamaternes død er af en svensk udgave. Jeg har p.t. ingen dansk, men gætter på, at den vil være identisk i omslagsmotiv. (Det lykkes mig omsider at få fat i et bibliotekseksemplar af På ukendt planet. Desværre med et stort fedt stregkodemærke på omslaget.  

Nedenfor: Robert Leeson: Silvers hævn. Gyldendal 1980. En uofficiel fortsættelse af Robert Louis Stevensons klassiske Skatteøen. Af uransagelige grunde er bogen gået hen og blevet MEGA sjælden i Danmark. Er også kun opstillet på få folkebiblioteker efterhånden!

Hank Janson: Diamanter (er en piges bedste ven). Hank Janson bog nr. 100. Havde den som stor knægt. Mit nuværende eksemplar er en anden udgave med et "forkert" omslag.

Støvets år, Stof fra danske museer (1979), var et særhæfte udgivet i anledning af Dansk Kulturhistorisk Museumsforenings 50 års fødselsdag. Det er proppet med vittighedstegninger af Storm P., Bo Bojesen m.fl. Inkluderer en del striber fra "Livets gang i Lidenlund". Jeg tror ikke, at hæftet har været ude i ordinær handel. Min far arbejdede på Nationalmuseet og vi havde et eks. i mit barndomshjem.

Jeg sælger ud

Jeg har valgt at sælge alle mine vhs-bånd, også de, jeg af nostalgiske årsager holdt tilbage. Jeg vil dog nok stadig gemme en håndfuld, af hensyn til kommende bladprojekter. Her er listen. De nyeste er blot fotografier, men jeg skal nok forsøge at sætte titler på også. Flere vil komme til.

Jeg samler stadig på film

Jeg samler stadig på film. Mest dvd, selvom der stadig kommer en vhs med posten af og til (ironisk, i betragtning af, at jeg efterhånden har solgt hovedparten af vhs samlingen fra). Fotoet i indlægget er af tre film som jeg har købt fra Blockbusters website og ankom i dag. "Sherlock Holmes and the Leading Lady" er en ret langtrukken og animæisk tv-produktion, men den blev vist på dansk tv i 90erne og indgår i det tv-indeks, jeg p.t. arbejder på til et kommende nummer af Obskuriøst. Jeg bestræber mig, lige som sidste gang, på at få set så mange af de film, jeg lister, som mulig. Hvad man dog ikke gør for sine læsere... De to Bud Spencer film er fra den sløjere ende af On-Airs gigantiske Bud Spencer & Terence Hill dvd udgivelsesserie. Det hedengangne danske selskab udgav 31 (!) titler i serien, nogle af dem rigtig gode, andre... mindre gode. Der var klassikere som "My Name is Nobody" og de to Trinity film, men også sære udeladelser som "Ace High" og "Boot Hill". Anwyay, jeg har over de sidste knap tre år samlet hovedparten af serien og mangler nu kun tre (og den ene af de tre har jeg praktisk talt, det vil sige, det er en svensk dvd, men med samme omslagsmotiv og formodentlig også samme filmprint som den danske).

Jeg havde egentlig tænkt mig at sælge de fleste fra og kun beholde spaghetti westerne titlerne (jeg har en stor samling af spaghetti på dvd), men nu, hvor jeg mangler så få i at have hele dynen, ville det være ærgreligt, hvis jeg solgte dem... og faldt over de titler jeg manglede dagen efter. Eller noget i den stil. Desuden har jeg kun fået set en mindre del af filmene og det bør jeg vel egentlig gøre, også selvom jeg har en mistanke om, at især nogle af Spencers solo-titler vil være hårde at komme igennem.

Flere minder fra Roskilde Musikbibliotek

[Dette er en opdateret udgave af et indlæg fra min sørgeligt nedsmeltede samlersind blog.]

Fra 1988 til 1991 boede jeg på Roskildefondens Kollegium. Jeg har altid været noget af en enspænder og når jeg ikke sad og kukkelurede på mit 10m2 kollegieværelse tilbragte jeg en del fritid på det lokale bibliotek. Efter fire år med heavyrock befandt jeg mig i et musikalsk opbrud og var ivrig efter nye impulser. Roskilde Bibliotek havde en stor og varieret musiksamling. Det var dengang, man, mod behørig fremvisning af sin pickup, kunne udlåne LPer. Man  kunne låne kassettebånd og man kunne låne det der smarte nye medie, cd’en. Min pladespiller var noget værre skrammel, så jeg nøjedes med bånd og cd’er. De fleste brede, popuiære titler var konstant i udlån. Det var på en måde godt, for det tvang mig til at udforske de mere specielle, “smalle” kunstnere i kasserne. Biblioteket havde for eksempel en underlig brokkasse-kategori, de kaldte “avantgarde”. Den indeholdt sådan noget som Philip Glass og Brian Eno. En eller anden bibliotekar må have været vild med Eno, for han var rigt repræsenteret, også i rockafdelingen.

Nu, hvor jeg har kastet mig over at samle musik igen - big time - kaster jeg ofte et kærligt blik tilbage på udlånene fra dengang. Hukommelsen er ikke hvad den har været, men så er det jo sundt med lidt mental gymnastik. Der udkom mange spændende ting de år.

Nedenfor har jeg forsøgt at rekonstruere mine udlån, med forbehold for forglemmelser. Listen afspejler ikke helt, hvad jeg lyttede til i de år, for ved siden af udlånene købte jeg løs i de københavnske pladebutikker, lige fra HMV til Sexbeat Records, lånte plader og fik overspillet bånd af kammerater og lyttede til radio.

John Cale: Honi Soit (kassettebånd)
John Cale: Music for a New Society (kassettebånd)
Nick Cave: Tender Prey (cd)
Elvis Costello: King of America (cd)
Elvis Costello: Spike (kassettebånd)
The Cure: Faith (kassettebånd med “Carnage Visors” som b-side bonus)
The Cure: Staring at the Sea (cd, version af opsamlingen Standing on a Beach
Echo & The Bunnymen: Porcupine (cd)
Echo & The Bunnymen: Ocean Rain (cd)
Echo & The Bunnymen: Songs to Learn and Sing (cd)
Echo & The Bunnymen: Echo & The Bunnymen (cd, "det grå album")
Philip Glass: Glassworks (cd)
Philip Glass: The Photographer (cd)
Brian Eno: Ambient 4: On Land (kassettebånd)
Brian Eno: Thursday Afternoon (cd)
Brian Eno & David Burne: My Life in the Bush of Ghosts (cd)
Larkin: To The Essence of a Candle (kassettebånd, aldrig udsendt på cd)
Larkin: O’cean (cd)
Nico: Do or Die (kassettebånd, semi-bootleg)
The Poets: Four Days in Florence (cd)
R.E.M.: Green (cd)
The Smiths: Strangeways Here We Come (kassettebånd) 
Talking Heads: More Songs About Buildings And Food (cd)
Talking Heads: Fear of Music (cd)
Talking Heads: Remain in Light (cd)
10.000 Maniacs: In My Tribe (cd, m/ “Peace Train” som blev udladt af senere genudgivelser)
The Triffids: Calenture (cd)
Voivod: Nothingface (cd)
V/A: Life in the European Theatre (kassettebånd, aldrig udsendt på cd!)
V/A: Live for Ireland (cd)
XTC: Skylarking (cd, europæisk udgave m/ “Mermaid Smiled” i stedet for “Dear God”)
Neil Young: Freedom (kassettebånd)

Jeg tror nok, at der var et par titler mere jeg udlånte, med The Cure, Echo & The Bunnymen, Eno og Talking Heads, men ovenstående er altså, hvad jeg husker. Eno kassettebåndet "On Land" var enormt slidt, med tonsvis af sus, hvilket dog kun bidrog til den fortættede stemning.

Her i 2013 har jeg næsten generhvervet hele baduljen. Generhvervet er måske ikke det rigtige udtryk at bruge, det originale var jo bibliotekets, ikke mit eget. Men nogle af titlerne må jeg have lånt 5-6 gange, så de føltes som mine. Anyway, det er ikke titler, jeg har.... anskaffet... systematisk, efter en tidsplan, men løst gennem det sidste årti. Jeg er ikke så puristisk, at jeg forsøgte at skaffe titlerne i det originale udlånsformat, det hele er på cd, selvom der ikke er nogen vej udenom, hvis jeg nogensinde vil have fingre i "Life in the European Theatre". Den står dog langt ned på listen. "O'cean" og "To The Essence of a Candle" er meditationsmusik for fløjte, af en herre ved navn Larkin Stentz. "O'cean" var svær at skaffe på cd, men det lykkes. Her er fløjtespillet tilsat hvalsang og bølgeskvulp, og albummet er en ganske behagelig oplevelse. "To The Essence of a Candle" som er rent fløjtespil findes kun på LP/kassettebånd. Sidstnævnte er ikke til at opdrive... men jeg var heldig:. Kunstneren har lagt mp3 downloads af sine tidlige værker ud på hjemmesiden Green Angel Gardens. Må indrømme, at "Candle" ikke just fængede ved genhøret. Sådan kan det jo gå.

Det bliver ikke nemmere

Billede: Min seneste erhvervelse til samlingen af vintage heavy metal kassettebånd, kom med posten for et par uger siden. Hallow's Eve drev det aldrig særlig vidt, men dette, deres debut album, havde et rimelig godt ry i de hårde heavykredse dengang og numre fra "Tales of Terror" optræder på diverse opsamlingsalbums. Blandt andet det legendariske "Speed Kills - The Very Best in Speed Metal".

Jeg venter en titel mere som jeg fandt på engelske amazons markedsplads forleden: den engelske kassettebånd udgave af Iron Maiden "Piece of Mind". Kassetten inkluderer et foldeud-omslag, der tappert forsøger at matche LP udgavens lækre artwork. Den er - undtagelsevis - udelukkende købt for nostalgiens skyld; det var et af mine første heavybånd. Jeg har albummet på cd - en ikke-remastered udgave, naturligvis. Når jeg købte båndet, da lejligheden bød sig, var det fordi det på det seneste er gået op for mig, at der bliver stadig længere mellem disse fund, som i stadig højere grad er baseret på held. Engelske amazon har netop forenklet deres søgekategorier for musik, så at lp, cd og kassette er slået sammen. Priserne på bånd, på amerikansk ebay, skyder stadig i vejret, ikke mindst portoen (ofte til det absurde). Af uransagelige grunde er der næsten ingen sælgere på tysk ebay som lister kassettebånd længere. Og jeg har desværre været uheldig med en del fund, de sidste par måneder, hvor båndet var for slidt til at kunne afspilles tilfredsstillende. Måske lakker det simpelthen mod enden med denne samlerdille. Vi får at se.

Kassette samlingen

De sidste to-tre år har jeg lagt et par nævefulde kassettebånd til min øvrige musiksamling.  Jeg har min 19 år gamle Onkyo kassettebåndoptager; den er slidt, men kan stadig spille. Når jeg forbinder den til min pc og overfører signalet fra kassetten, bliver resultatet faktisk ganske hæderligt. Og det er det, jeg køber båndene for. To overførsler: en med dolby "b" sat til og en uden. Desværre er de fleste af mine købte bånd så gamle og brugte, at de med dolby lyder enormt uldne. Og så må jeg i stedet leve med en let forstærket diskant - og naturligvis båndsus.

Min båndsamling er koncentreret om firser-heavyrock, selvom det også er plads til enkelte andre genrer. De albums, jeg nu ejer på kassettebånd kan opdeles i følgende kategorier:
1a. Albums som aldrig er udkommet på cd. Inklusiv alternative mix, ekstra numre osv. 1b. Albums som end ikke er udkommet på LP. 2. Albums som ER udkommet på cd, men hvor cd udgaven er så sjælden, at det ville koste mig en formue i anskaffelse. 3. Albums som er udkommet på cd, men desværre er cd udgaven udsat for heftig remastering, et offer for den såkaldte "loudness war".  Kassetteudgaven vil uvægerlig være det originale lydniveau.

John Cale albummet "Caribbian Sunset" er til dato ikke udkommet på cd. Det samme gælder de i dag legendariske første tre albums i heavy serien "Speed Kills". UK kassetteudgaven af Judas Priest live albummet "Unleashed in the East" er unik ved at inkludere to af de fire bonus numre, der oprindelig var lagt til den japanske LP i form af en EP og som blev inkluderet på remasterudgaven af cd'en, men dertil også en live udgave af  "Beyond the Realms of Death" som på vinyl er henvist til en single b-side. Kassetteudgaven af "Monsters of Rock" (Castle Donnington 1980, berømt hardrock og heavy festival) føjer to numre til LP udgavens otte.

 Kassetteudgaven af AC/DC albummet "Powerage" er det upolerede, alternative mix, med et ekstra nummer, "Cold Hearted Man". Kun på LP og kassette i England. "I am the Law" er en Anthrax kassettesingle (fås også på vinyl) som inkluderer "Budd E. Luvbomb and Satan's Lounge Band", et obskurt joke nummer. Dette var utilgængelig på cd indtil en nylig katalog remaster-serie, som desværre har en skrækkelig, "pumpet" lyd.

2-kassette udgaven af det klassiske Iron Maiden livealbum "Life After Death" er komplet og matcher dermed LP udgaven. (Den gamle, ikke-remasterede cd skar af hele LP side 4 fra og forkortede "Running Free". Og den - komplette - remaster cd lyder elendigt.) "Amnesty", et album af de i dag mere eller mindre glemte Zoetrope, ER faktisk udkommet på cd, endda så sent som i 2000, men oplaget må have været lille, for cd'en koster en bondegård brugt.

Og sådan kan jeg blive ved!

Problemet med uberfans

Der findes indenfor ethvert samler/kult emne fans som udmærker sig ved at have (formel eller uformel) indflydelse hos producenterne af emnet. Dette kan være en god ting, men det kan også være en skidt ting, hvis bemeldte "überfans" samtidig er nævenyttige på andre fans vegne. Et eksempel kunne være Doctor Who, hvor fanscenen er blevet så forpestet af nogle få fantatikere og deres rygklappere, at jeg i dag næsten ikke orker at besøge diskussionsgrupper om serien længere. Jeg oplever det også indenfor musik. Billedet ovenfor viser kassettebåndudgaven af Deep Purple opsamlingsalbummet "The Anthology" (hhv. 2 LPer, 2 kassettebånd) som oprindelig udkom i 1985. Bandets uventede genforening året før gav pladeselskaberne et glimrende påskud for at smide noget Deep Purple ud på markedet igen, såvel genoptryk af gamle værker som opsamlinger og "nye" arkivalske indspilninger. Generelt må jeg sige, at de mest interessante ting allerede VAR udgivet, nemlig mellem bandets opløsning i 1976 og genforeningsåret 1984. Men at der udkom noget var selvfølgelig fedt, både for eksisterende fans og for nye, som jeg selv var dengang. (Jeg kom ind på bandet via et dets "afkom", Rainbow.) Den første nye titel hed "The Anthology" og var et dobbeltalbum med i alt 22 numre, i en blanding af klassikere, halvobskure b-sidenumre og arkivalsk materiale som her så dagens lys for første gang. Jeg ejede ikke albummet selv, men det gjorde en kammerat og jeg var temmelig misundelig.

Zap til nogen og tyve år senere, hvor jeg efter en lang pause fra den hårde rock begyndte at samle den i stor stil, på cd. Deep Purple havde været en af de store musikalske oplevelser for mig og naturligvis skulle jeg have det hele, især de titler som jeg eller mine kammerater ejede dengang. Stykke for stykke arbejdede jeg mig ud af diskografiens mere dunkle afkroge. Jeg fik fat i japanske cd udgivelser af titler som "Powerhouse" og "Last Concert in Japan", der til dato ikke er udgivet i resten af verden på dette medie. Og meget mere. Men da jeg ville købe "The Anthology" mødte der mig en skuffelse: cd udgaven var slet ikke som jeg huskede albummet; der var lagt til og trukket fra i den grad. Også omslagsmotivet var anderledes. Hvad var der sket? Jo, en fyr ved navn Simon Robinson, formand for nogle som kaldte sig Deep Purple Appreciation Society, var blevet sur over at albummet indeholdt rariteter som "tvang" ham og andre stakkels samlere til at gå ud og købe det, selvom de havde hovedparten af numrene i forvejen. Dette er jo sådan set standard procedure for pladeselskaberne (og nogle gange kunstnere som vil ud af en kontrakt og lige mangler at aflevere et album), men Simon Robinson må have haft stor indflydelse, for han fik vredet armen om på udgiveren, EMI, og tvunget dem til ikke at udgive albummet i dets oprindelige form på cd. Den dobbelt-cd som faktisk udkom i 1991 var kemisk renset for sjældenheder. Det var reelt slet ikke det samme album. Og dermed totalt uinteressant for mig.

Suk. Jeg kan godt følge Simon Robinson, til en vis grad. Opsamlinger med minimalt nyt materiale er irriterende. Men nu var "The Anthology" jo rent faktisk udgivet. På vinyl og kassettebånd. Det eksisterede. Det var endnu en titel i Deep Purples lange, brogede diskografi. Og at afskære andre samlere fra at anskaffe sig "The Anthology", bare fordi mandens følelser var sårede... sådan noget irriterer MIG.

Nu har jeg så, efter lang tids søgen, fået fat i kassetteudgaven. Og håber på, at båndene ikke er for slidte, og at min aldrende kassettebåndoptager ikke spiser dem, mens jeg forsøger at overføre dem til digitalt format. Intet forsvinder helt, så længe, der er nogen, som er stædige nok til at forhindre det.

Dagens fund

Fandt en håndfuld brugte dvd'er i Blockbuster, Holbæk, i dag. Det er titler, jeg for størstedelens vedkommende, ville have lade stå, dengang jeg var mere hårdkogt filmsamler end nu. On-Air (som har udgivet disse film, bortset fra "Toxic Avenger II") var ikke just kendt for kvalitet, når det kom til print, format og ekstramateriale (der var aldrig noget ekstramateriale). Argento titlerne fås andetsteds i langt bedre udstyr. "Fire, Ice and Dynamite" er en af verdens dårligste film, "Toxic Avenger II" er vistnok den svageste i serien og Terence Hill og Bud Spencer filmene... tja, det er jo heller ikke ligefrem just udødelige mesterværker, vel? Men i dag, hvor jeg, en forhenværende københavner, tøffer rundt i provinsen, her hvor der er langt mellem noget bare trekvart interessant, ja, så samler jeg altså op, hvad jeg finder. Jeg kan sgu ikke lade være.

Og disse gamle discountudgivelser, de er også stille og roligt gået hen og blevet et stykke kulturhistorie. Fra dengang i dvd mediets barndom, hvor de mest mystiske ting blev kastet ud i butikkerne, hvis bare filmens licens var billig nok (eller hvis man troede, ingen gad checke). Peter Ryberg Larsen rammer det meget præcist i sit fanzine, SICK IN THE HEAD (forår 2012), i artiklen "Hvad blev der egentlig af On-Air?":

"Der var et eller andet ved On-Air-video som stank langt væk af indie VHS-nostalgi..."