Viser opslag med etiketten nyhedsbrev. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nyhedsbrev. Vis alle opslag

onsdag den 20. december 2017

Obskuriøst Nyhedsbrev 1-12 lagt ud på nettet

Jeg har i dag samlet Obskuriøst Nyhedsbrev udgivelserne i to pdf-filer og lagt disse ud på archive.org. Du kan finde dem som hhv. Nyhedsbrev 01-06 og Nyhedsbrev 07-12 her . Jeg har ikke inkluderet egentlige fraklip (det er også stærkt begrænset, hvad der eksisterer), men nogle variant-udgaver med let alternativ tekst eller alternative farveprints. Så noget bonusguf er der altså.

Oprindelig var det tanken at sakse det bedste ud til et one-shot blad. Jeg synes dog, ved nærmere eftertanke, at nyhedsbrevene fungerer godt nok i "rå" tilstand. Gå selv på opdagelse og mellem alle de tågede planer om fremtidige blade, hvoraf kun ganske få blev til virkelighed, vil du finde små bonusartikler om alt fra Stargate til The Jesus & Mary-Chain!

Nyhedsbrevet er lagt på køl indtil videre, uden at jeg dog ganske vil afvise tanken om at genstarte det i 2018. Nå ja, der er så meget, jeg gerne vil.

torsdag den 16. februar 2017

Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 11

Godt nytår! 2017 tegner til at blive et pauseår for Obskuriøst. Jeg har (som en redaktør nu engang bør have) adskillige ideer og skitser til udgivelser, men det kniber med lysten og energien. Nuvel, 2016 var også et hyper-aktivt år, med en regn af tryksager i alle størrelser. Enhver kan miste pusten ovenpå den omgang og redaktøren er kun et menneske. Alligevel skal læserne ikke snydes helt. Lige før det gamle år randt ud, fik jeg skrevet et hastigt nyhedsbrev - og er nu oppe på nummer 11 i rækken. Det var planen at sende ud i januar, men så blev jeg arbejdsløs og røg lidt ned i et hul og da jeg kravlede op igen, havde jeg ikke råd til at købe frimærker. Så nyhedsbrevet er kommet/vil komme sådan lidt drypvis i løbet af vinteren, til de sædvanlige særligt udvalgte (oplag 16 eks.). Der følger ingen bonusartikler med brevet denne gang som kun er på et dobbeltprintet A4-ark, men ud over en slags bladstatus runder jeg så forskellige emner som DR databaser, Blake's 7 og peplum. Med andre ord business as usual. Fortsættelse følger... på et eller andet tidspunkt.

fredag den 27. maj 2016

Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 6

Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 6, juni 2016
Fire paginerede S/H sider, hæftet. Printet i ca. 20 eksemplarer.
Indhold:  Nyhedsbrev - Morecambe and Wise - Byen - et kedeligt sted

Er på vej til de særlig udvalgte!

tirsdag den 15. marts 2016

Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 5 (endelig udgave)

Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 5, forår 2016, endelig udgave
Tolv paginerede S/H sider. Hæftet. Privat trykt i 27 eksemplarer.

Indhold:  Nyhedsbrev - Kissability - En mørk og stormfuld nat... - Firserforglemmelser - Bogen - den gamle skidt

onsdag den 9. marts 2016

Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 5 (anden, udvidede udgave)

Jeg har lagt mig med den influenza, alle går og taler om. Så det bliver tidligst engang i næste uge, at det kraftigt reviderede nyhedsbrev rammer de udvalgtes postkasser. Hold ud. :-)

Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 5, forår 2016, 2. udgave
Tolv paginerede S/H sider (enten enkelte og hæftede eller som opslag, det ligger ikke fast endnu)

Indhold:  
Nyhedsbrev
Kissability
En mørk og stormfuld nat...
Firserforglemmelser
Bogen - den gamle skidt

lørdag den 5. marts 2016

Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 5 (første udgave)

Sendte nogle få eksemplarer af Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 5 af sted i går. Jeg er imidlertid ikke helt tilfreds med teksten som blev skrevet over nogle meget sene nætter og set i bakspejlet nok mangler den sidste afpudsning. Så enten reviderer jeg det fra grunden af eller føjer et par sider til.

Foreløbige detaljer:
Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 5/marts 2016 - fire upaginerede A4 ark, hæftet
Indhold: Nyhedsbrev, Bogen - det gamle skidt

onsdag den 23. december 2015

Bibliotek Obskuriøst - A Pocket in My Rocket

Opdatering 7. januar 2016
Så lykkedes det omsider! BibObs som enten er starten på en ny, separat række, afløser for filmbladet Obskuriøst eller et one-off off-shot (tiden vil vise hvilket), er trykt og klar til levering. Jeg har også skrevet et par nyhedsbreve, der vil blive vedlagt efter først til mølle princippet. Det skulle egentlig have været et julenummer, men sådan kan det gå. Forrige julenummer blev forsinket med otte måneder; dette kun med et par uger. Næste gang rammer jeg nok rigtigt.

Bibliotek Obskuriøst
A Pocket in My Rocket - eller Et liv med billigbøger
Vinter 2015/16  - A4, 36 s. s/h, hæftet - Oplag: 50 eks.
Pris: Kr. 50,- plus porto - Omslag af Bo Gorzelak Pedersen

Indhold:  
A Pocket in My Rocket  
af Henrik Larsen, med bidrag fra Arne Herløv Petersen
En samlers dilemma  
af Thomas Winther
Om (ikke længere) at være bogsamler  
af Bo Gorzelak Pedersen


Plus: Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 3 / 2015
Dec. 2015 - 4 hæftede s/h A4 ark - Printet i 20 eks.
Indhold: Nyhedsbrev - Om omslag - Aarets juleand - Guder og helte - og Stargate

Plus: Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 4 / Vinter 2016
Jan. 2016 - 2 hæftede s/h A4 ark - Printet i 20 eks.
Indhold: Nyhedsbrev - Mostly wanted

Kan bestilles via obsblad@hotmail.com

torsdag den 17. september 2015

Obskuriøst nyhedsbrev nr. 2 / 2015











Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 2 / 2015 (ultimo september)
Fire hæftede s/h A4 ark (upaginerede)
Printet i 12 nummererede eksemplarer

Indhold: 
Nyhedsbrev
Redaktørens rester (Obs15 fraklip)
A pocket in my rocket (fremtidsplaner)
Lois & Clark & jeg (artikel)

I lighed med nyhedsbrev nr. 1 er dette essentielt et mini-Obskuriøst.Det har altid moret mig at lave små bonus ting.

Nyhedsbrev nr. 2 er (endnu en gang) tiltænkt venner af redaktionen og alle på min hemmelige liste skulle modtage deres eksemplar indenfor de næste par dage. Der er ikke flere på lager.