Viser opslag med etiketten Jonah Hex. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jonah Hex. Vis alle opslag

søndag den 7. juli 2013

Super sommer hos Obskuriøst #9


Dagens indlæg bliver kort. Jeg sad for nylig og genså Justice League Unlimited på dvd. Da jeg kom til episoden "The Once and Future Thing, Part 1: Weird Western Tales," var der nogle indre tandhjul, der begyndte at arbejde. Grønne Lygte, Batman og Wonder Woman havner i det gamle vesten og slår sig sammen med DC western figurerne Jonah Hex, Bat Lash og El Diablo om at rydde op i det kaos, en tidsrejsende har sat i gang. Det mindede mig om noget. Havde jeg ikke læst en lignende historie engang, i et dansk blad?

Jeg gravede de gamle blade frem. Det tog mig noget tid at finde den, men historien i to dele, "De hårde, de onde og de heltemodige" og "Opgør i Grand Canyon" i Superman nr. 65-66, 1984 har så mange lighedspunkter med tegnefilm episoden, at førstnævnte må have været inspirationskilde.
Ganske vist er det ikke helt de samme personer, som optræder i bladet som i tv episoden. Grønne Lygte, Superman, Zatanna, Gummimanden og Lynet fra Lovens Vogtere og Jonah Hex, Bat Lash, Cinnamon og Skalpejæger fra western bladene. Og Grønne Lygte er her den "klassiske" lygte, Hal Jordan, hvor det i tegnefilm serien er John Steward. Jeg kan heller ikke finde nogle referencer på nettet til en forbindelse mellem tegneserie og tegnefilm episode. Men jeg er nu rimelig sikker på, at den er god nok. DC Animated Universe serierne lånte flittigt fra de gamle blade.
Jeg tøver med at betegne historien som klassisk, men den er ganske underholdende og hæver sig i hvert tilfælde over resten af materialet i de to blade. Dengang, jeg læste den første gang vidste jeg ikke ret meget om DC western serierne. Det var sjovt at støde på figurer som var et sted derude og havde deres egne eventyr. Mine heltes univers blev endnu engang en smule større. 

De resterende Super Sommer blogindlæg vil handle om følgende:
- De fire Superman's Gigant (1979-80)
- Supersolo hæfterne (1980-86)
- Liste(r) over mine favorit historier fra det ordinære blad (1978-86)
- Afrunding, evt. ting, jeg glemte at få med tidligere