Jeg trænger til at få ladet kraftringen op, så det bliver kun et kort indlæg denne gang.
Halvfjerdserne var en tid, hvor alt, selv underholdning, helst skulle være samfundsrelevant. Selv børnebøger. Selv... superhelteblade. Nå, det sidste er måske en tilsnigelse; der har i hvert tilfælde ikke siddet en flok pædagoger i DCs redaktionslokaler og styret linjen. Men samfundets problemer fyldte meget i medierne (og fair nok) hvilket gav en vis afsmittende effekt overalt. Superman gav sig til at bekæmpe forurening. Batman gik efter pusherne og deres bagmænd i Gotham City. Og Grønne Lygte og Grønne Pil tog ud på landevejen for at finde "det ægte Amerika" og sig selv, besøgte børnehjemmene og ryddede op i slumkvartererne i en række Dennis O'Neil & Neal Adams historier, almindelig vis kendt under den samlende, bombastiske titel "Hard-Traveling Heroes". Bombastisk, ja... for fine nuancer var ikke det skabende makkerpars stærke side. Budskabet blev hamret hjem, igen og igen. Racisme er noget skidt, narko dræber, bolighajer burde hænges og så videre. Hvilket jo alt sammen er fint nok. Men man bliver som læser af og til i tvivl, om man læser et kulørt tegneserieblad eller en politisk pjece. Det bliver kort sagt for meget.
Superman Special nr. 2 fra 1977 samler den mest berømte eller berygtede del af sagaen. "Hvad kan en superhelt gøre" fortæller om Grønne Pils unge ex-sidekick Speedy som er gået i hundene og røget på nålen. Stærke sager, da jeg læste det som knægt. Det var stærkt, relevant, vigtigt - wow. I dag synes jeg, at historien (flot tegnet af Neal Adams) er noget nær ulæselig. Jeg har aldrig haft narkoproblemer inde på livet, så hvad ved jeg om, hvorvidt dette er den rigtige måde at få budskabet ud på - at servere det så voldsomt. Det er bare ikke derfor, jeg læser tegneserier - jeg ønsker ikke at blive moralsk belært, uanset hvor velmenende det bliver gjort.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar