Noget om hæftesjatter

Jeg skal have gjort noget ved mine hæftesjatter. Jeg har forsøgt at rydde lidt op i dag og gennemgået stakkene af hæfter, jeg benytter til lister, dagbog, lyrik o.l. Naturligvis ikke hele samlingen, den fylder efterhånden en juniorflyttekasse. Nej, bare fra de sidste tre-fire år, hvilket er den periode, hvor jeg bl.a. skrev teksterne til "Skibbrudgade". 

 

Nå ja, bare og bare. Det er en del. Ud over det, jeg selv har købt i Bog & Idé, typisk små spiral-notesbøger til rejsebrug og A5 skrivehæfter, er der kommet noget til fra anden side. F.eks. kan store revl-og-krat-tøm-boligen bogdonationer til Kalundborg Bogbyer, hvor jeg arbejder som frivillig, inkludere gæstebøger og adressebøger, ofte helt ubrugte, og dem plejer jeg at lægge min klamme hånd på. Jeg har også fået notesbøger som gaver fra venner som ved, jeg sætter pris på sligt (og tak for det).

 

Det er især "listebøgerne" som er problemet. Jeg ejer nok til at kunne se et mønster. Typisk starter jeg med at notere mine aktuelle mangler-lister, evt. overført fra ældre bøger, suppleret med forfatterskaber, jeg forsøger at memorere, til praktisk brug i butikken. Dernæst typisk diverse favoritlister, både indenfor litteratur og musik. Så løber jeg ligesom tør for ideer og begynder at skrive skitser til digte i stedet. Men da jeg næsten altid har en eller to "hovedbøger" til den slags i forvejen, går også dette i stå efter nogle sider, så at jeg, igen typisk, men ikke altid, har en notesbøg, der kun er en tredjedel til halvvejs udfyldt. Og det er noget sjusk. 

 

Så nu skal jeg til at få fyldt de sider ud.

 

NB. Jeg fandt selvfølgelig en del tekster, der kunne arbejdes videre på. Men dels er jeg generelt træt af arkæologiske øvelser, dels har jeg udlevet den (ret belastende) periode og føler ingen trang p.t. til genvisitter. Og ja, jeg er så småt ved at gå i gang med et nyt lyrik manuskript. Det ældste materiale er fra oktober 2024; der, hvor jeg slap "den fortsatte fortælling" sidst ("Skibbrudgade" dækker kronologisk juni 2022 til juli 2024, "En pjaltet bylt" skrevet sammen med Bo Gorzelak Pedersen, september 2024).

 

Planen for næste lyrikudgivelse er en lille tynd sag. Måske 28-32 sider. Jeg har teksterne (mere eller mindre). Jeg tænker en udgivelse til senefteråret eller jul. Vi får at se.

 

(revideret indlæg fra min Facebook væg)

"Skibbrudgade", 2. udgave

Jeg bestilte alt for få eksemplarer af min nye digtsamling "Skibbrudgade" og er løbet tør. En læser gjorde mig opmærksom på et par sproglige bøffer og jeg kunne ikke modstå fristelsen til at rette disse, før jeg sendte en bestilling. Og da jeg nu var i gang, reviderede eller justerede jeg... yderligere ca. 30 af bogens 100 digte. For nogle vedkommende drejer det sig blot om lidt anderledes linjeknæk. Indholdsmæssigt er digtene de samme... det er de små nuancer, de små penselstrøg... jeg synes selv, at der er blevet strammet godt op. Den oprindelige udgave holder dog stadig fint.

Jeg er nok enhver redaktørs mareridt...

25 eksemplarer er bestilt. De forventes modtaget på min adresse 15. maj (med de sædvanlige forbehold).

Bos blog

Det er pinligt, det her, men jeg har totalt glemt, hvordan man tilføjer eller sletter henvisninger til andres blogs ude i højre side og jeg kan ikke finde noget, der minder om en sådan funktion under indstillinger. Nogle af mine links er til sider som er stendøde. :-(

Nå, men her er et link til en aktiv og interessant blog, af min digterkollega, Facebook-ven m.m. Bo Gorzelak Pedersen, Edition Tiger. 

Update 29-04-2025: Tak til Jack J. for tips til at få styr på bloglinks m.m. Der er nu luget ud.

Skibbrudgade (2025)

SKIBBRUDGADE

Ny digtsamling af Henrik Larsen
151 sider, 100 digte
Skrevet og redigeret juni 2022 til april 2025
Omslag: Ralph Østrup
Boglayout: Bo Gorzelak Pedersen
Pris med forsendelse: 150 kr. 

NB. Jeg har droppet PostNord og vil fremover benytte DAO til fragt af pakker. Vi får at se, hvordan det kommer til at gå.

Jeg har modtaget en håndfuld eksemplarer som skyndsomt er blevet sendt videre. Et lidt større fysisk oplag forventes klar i begyndelsen af maj.

Mens vi venter på Skibbrudgade

 

Min seneste digtsamling Skibbrudgade som har været knap tre år undervejs er uploadet og klar til at blive trykt.

Alle mine digtsamlinger er selvbiografiske og med fokus på små og store hverdagsoplevelser, men denne går tættere på end ellers.

Jeg hader egentlig udtrykket "terapidigte", men det er nok derovre, vi befinder os. Personlige kriser osv. Dog med et vist mål af distance. Ellers blev det hurtigt for meget.

Derudover er der de sædvanlige underlige drømme.

Der er nogle luredigte. Jeg har en svaghed for at glo upassende (om end diskret, dvs. det tror jeg da, jeg gør).

Jeg rejser stadig i tog og noterer, hvad jeg oplever der.

Robyn Hitchcock er også med. 

(foto: Ralph Østrup)

Et (slags) nyt/sidste OBS

Jeg er blevet opfordret til at udfærdige en trykt samlet bibliografi over mine blade, pamfletter og printede lister gennem årene. Og det vil jeg gøre. Den vil inkludere alt, inklusiv digtsamlinger og bidrag til andres blade. Jeg ved godt, at digtsamlinger ligger udenfor egentlig fanzinevirksomhed, men det begynder at knibe med at overskue tingene, så det er måske i virkeligheden mest for min egens skyld. Og hvorfor ikke.

Samtidig lukker jeg Obskuriøst, endeligt og definitivt. 

Næste udgivelse fra min hånd, efter digtsamlingen "Skibbrudgade" (forventes på gaden til april), bliver således et kombineret OBS-farvel og bibliografi. Jeg har adskillige (meget) løse skitser om film og musik i den virtuelle skrivebordsskuffe og vil se, hvad der kan børstes af for støv og strammes op som bonus indhold.

Med hensyn til fremtidige fanzine-udgivelser efter dette, håber jeg stadig en dag at udgive et blad om litteratur a la Bibliotek Obskuriøst. Jeg vil dog kalde det noget andet.  

Jeg har tidligere haft for uvane at annoncere for udgivelser som så alligevel ikke blev til noget. Så dette skal tages med et par skefulde salt. Men jeg håber en udgivelse af bibliografien ca. vinteren 2025/26.

Vi får som sædvanlig at se.

Det hermetiske Garageland

Jeg var egentlig holdt op med at samle musikblade. For år tilbage solgte jeg hele samlingen af Metal Hammer. Jeg er totalt brændt ud mht heavy. Hvad resten angår, har jeg været tilfreds med, hvad jeg nu engang lå inde med. En ret fragmentarisk samling, men bedre end ingenting, ikke sandt? Yeah, right. I januar købte jeg en stak MM, vi havde modtaget i Kalundborg Bogbyer (genbrugsbutik for bøger). Og i dag modtog jeg alle tre numre, der udkom af Garageland, købt i DBA. Sidstnævnte mangler de sikkert kodylt fede indlagte singler, men hvad, jeg kan alligevel ikke afspille vinyl. Det er stadig en sejr. Ok, så nr. 3 har mærker efter en støvlefod på bagsiden, men mit gamle eksemplar har rester af stearin på samme. Lad os kalde det patina.

 Jeg sad og læste MM på biblioteket i min ungdom, så det er god nostalgi. Ikke at MM var noget særlig godt blad. Jeg generaliserer en smule, men MM bestod altså mest af mainstreambetagelse og mikrofonholderi... plus en hulens masse annoncer for grej. Alternativ rock fik drypvis omtale og heavy rock endnu mindre og for heavyens vedkommende vist endda nærmest under indre protest. (Det var svært for redaktionen at ignorere Danmarks aktie i Metallica, ligesom store hjemlige navne med fans i udlandet, som Pretty Maids og King Diamond. Selvom de nok gerne ville.) Der er bestemt en vis underholdningsværdi i at opleve anmeldere vride armen om på dem selv for at give gamle koryfæer på røven positiv omtale... som Bob Dylan og Neil Young (der heldigvis genfandt formen senere). Og der er lyspunkter som, når Peder Bundgaard pludselig kommer forbi med en stak Hüsker Dü albums i favnen. Det varmer. Men ellers... tja.

Garageland var et semi-overgrunds (?) magasin for fans af new wave og alternativ rock, der udkom 1989-90 og kunne købes i københavnske specialbutikker som Snog Rock og Sex Beat. Jeg er ikke sikker på, at jeg faktisk ejede nr. 1 dengang, men jeg købte både nr. 2 og 3, hvoraf nr. 2 gik tabt for mere end tredive år siden. Garageland er mega obskurt i dag og jeg havde totalt opgivet nogensinde at lukke den række. Men fandeme om ikke der var jackpot her forleden. Hurra for internettet, trods alt. 

Garageland fortsatte i øvrigt som Adventure. En noget mere prof redigeret arvtager. Det nåede der at udkomme tolv numre af, hvoraf jeg p.t. mangler nr. 5 og 8 (og alt tilhørende vinyl, men igen, er ligeglad). Min entusiasme for dette magasin var mindre end for Garageland, fordi jeg havde svært ved at følge med i at anskaffe den omtalte musik. Ingen penge og færre venner med musiksamlinger, jeg kunne nasse på. Sådan går det.

At sidde i dag og genlæse Garageland er som at møde sin musiksamling fra dengang. Som jeg, stort set, også har gensamlet, men det er en anden historie.