torsdag den 6. juni 2013

Forvandlinger

Forlaget Langdyssen har netop udgivet fantasy antologien Forvandlinger. Jeg bidrager med novellen "En nat i katakomberne". Den er en slags pilot til et romanprojekt, jeg har tumlet med i fem-seks år, og som jeg ikke aner om nogensinde kommer på tryk.

Handlingsmæssigt finder novellen sted lige før romanens start. Der er et overlap af karakter, men hovedpersonen, vi følger i novellen, optræder ikke i romanen. Det er i hvert tilfælde ikke planen p.t.

Den verden, jeg har bygget op, er hundred procent fiktiv. Det kan være på en anden planet, i en anden, parallel dimension - det har ingen betydning. "Min" verden, eller rettere sagt den kendte del af verden udgøres af et enormt superkontinent, tilsyneladende ene i verdensoceanet. Der findes een central magt: Kejserriget, som strækker sig over knap en tredjedel af kontinentet. Resten er tyndt befolket vildmark og ørken. Kejserriget er opdelt i et antal distrikter (p.t. 27, men tallet ligger ikke fast endnu, jeg har foreløbig kun fokuseret på nord og øst) og hvert distrikt er semi-autonomt. Indenfor er kejserriget med dets borgere; udenfor er nomadefolket og barbarerne, for ikke at tale om trolde, drager og endnu mere skumle væsner.

Det er en verden, hvor grænsekrige og interne stridigheder er fortid, men noget, som har sat sig dybe spor og stadig bliver husket af de, som deltog selv eller var børn. Hæren er mere eller mindre reduceret til en æresgarde for kejseren. Den daglige sikkerhed varetages af byvægterne og det hemmelige politi. Derudover kan guvernører og borgmestre trække på lokale, frivillige korps. Private hære er bandlyst, hvilket dog ikke afholder magtfulde rigmænd fra at beskytte sig på forskellig vis. Det er en god tid for eventyrere og vovelystne slyngler.

Uoriginalt? Bestemt. Det som betød noget, da jeg begyndte at skrive, var, at mine personer og min handling havde et rum at udfolde sig i. Et hvilket som helst rum. Jeg klaskede noget hurtigt op, uden først at udtænke sådan noget som stednavne, sprog, regionale kulturforskelle osv.  Sådan. Selv i dag, er det stadig ikke noget, jeg prioriterer særlig højt; de topografiske detaljer forbliver vage, undtagen, når historien kræver andet.

Geografi er kedeligt (jeg er uddannet geograf). Desværre er det ikke til at komme helt udenom. Det opdagede jeg, da jeg gav mig til at sende mine personer ud på lange rejser. Jeg kunne ikke bare vinke dem ud ad døren i et kapitel, for at modtage dem i ankomsthallen det næste. Ikke hver gang. Nej, jeg var nødt til at skrive lidt om det landskab, de rejser igennem og de mennesker og/eller væsner, de møder. Tvungen verdensbygning, om man vil.

Min verden er udpræget lavmagisk. Magi eksisterer og bliver praktiseret, men er noget som kræver stort talent og en vis portion held oveni købet. Det er upålideligt og får kun sjældent rollen som "game changer". Magtens udøvelse sker gennem konventionelle slag og stikvåben samt tekniske opfindelser.

De fleste tror på et eller andet, eller lader som om de gør, og der findes talrige kirker og tempelsamfund rundt omkring i riget, både indenfor den samme religion, afarter af samme og "fremmede". Der findes ingen samlende rigsreligion. Hvis der findes guder i min verden, har de ikke lade høre fra sig endnu.

2 kommentarer:

  1. Kanon! Tillykke med at komme på tryk igen (altså uden for vores egne publikationer!)

    SvarSlet
  2. Tak. Jeg drømmer stadig om en dag at kunne udgive en hel roman. Hvis jeg skal være helt ærlig, er der nok større chancer for, det sker, end for at et nyt nr. af Obskuriøst ser dagens lys. Vi får (som sædvanlig) at se.

    SvarSlet