lørdag den 16. marts 2013

Svenska Skivklubben

(Annoncer fra det svenske popblad OKEJ Nr. 23, 1985 og OKEJ Nr.9 1986. Klik på billederne for at få læselige udgaver.)

Jeg bestilte heller aldrig fra denne pladeklub, men studerede annoncerne med stor interesse. Jeg købte alle blade i DSB kiosken som bare smagte en smule af det tunge metal. Metal Hammer, Metal Attack, Kerrang, Hot Rockin, Rocket, Okej... det var ofte lidt tilfældigt, hvad kiosken havde fået hjem den måned. Anyway. Baseret på titler, som fængede min nysgerrighed og hvad jeg lyttede mig til af tips hos kammerater, gik jeg så ud i byen (Kalundborg) og ledte. Heavyfirserne. Jeg savner dem.


Disse to annoncer for SVENSKA SKIVKLUBBEN er et glimrende snapshot af, hvad markedet bød på. Udvalget kunne være bedre, men det er nu engang de eneste to numre af OKEJ, jeg ejer. Læseren vil bemærke, at heavy og hardrock genren her er strukket ud over det rimelige, for at gøre plads for navne, som egentlig blot var melodisk rock med en smule guitarlir i. Men det var ok, for scenen var bred og tolerant, i hvert tilfælde frem til 1986-87, hvor en fragmentering satte ind. (Annonce nr.2 inkluderer decideret ikke-heavy titler, nogle af dem fortræffelige, så som Depeche Mode "Black Celebration". Desværre havde jeg på det tidspunkt kun øje for heavy rocken.) Der er perler i mellem og så er der stinkerne - og en masse mere eller mindre glemte navne, hvoraf nogle sikkert har været ok. Heavyrocken var STOR og pladeselskaberne kæmpede om at gafle det næste unge håb. Fra annonce nr.1 må fremhæves Iron Maidens koncertalbum "Live After Death"; det sidste store værk fra NWOBHM scenen. Tyske Running Wild havde endnu ikke droppet satanismen og kastet sig over sørøverrocken, da de udgav det udmærkede "Branded and Exiled". Agent Steel debuterede med "Skeptics Apocalypse", melodisk speed-metal som ikke rigtig slog an, men som senere er blevet kult. W.A.S.P. fortsatte med at stjæle fra Slade og Alice Cooper på deres album nr.2, "The Last Command", drevent, men ret kaloriefattigt. Og ZZ Top sovsede deres fede tråd ind i digital produktion og tonsvis af rumklang på "Afterburner", med stor succes (tre eller fire singler, så vidt jeg husker)..Annonce nr.2 byder bl.a. på Judas Priest "Turbo", et ekstremt kontroversielt tiltag fra Priest som jog mange gamle fans på flugt (jeg var en af dem), men siden viste sig at være... well, ikke helt håbløst. Overkill debuterede med "Feel The Fire", det første af mange gode albums. Whiplash "Power and the Pain"... hm, jeg har faktisk aldrig hørt det, men hørt meget godt om det. Metallica picturedisc-maxien "Jump in the Fire" er først og fremmest en samlerting, men selvfølgelig mega cool. Det var dengang, at Metallicas diskografi var til at overse. Alle disse minder...

P.S. Indeks over svenske popblade, med scan af forsider her.

1 kommentar:

  1. Jeg købte WHIPLASHs andet album på LP, da jeg boede i London, det har været '89 eller 90. Den var rigtig god og jeg hørte den igen og igen. For et par år siden købte jeg et cd-genoptryk med både LP #1 og 2, og den første (som du refererer til) er også okay. Men 2'eren var den bedste. Jeg købte også Okej fra tid til anden, men hovedbladet var tyske Metal Hammer (det var før, der kom en engelsk udgave).

    SvarSlet