Mixbånd flashback

Jeg har ejet tonsvis af mixbånd. Både i mine heavy periode i 80erne og i min new wave/alt rock periode som rakte et pænt stykke ind i 90erne. Nogle af båndene var lavet af flinke kammerater. Andre lavede jeg selv, fra min egen musiksamling. Andre igen lavede jeg på stedet, når jeg var på besøg hos folk med spændende pladesamlinger. Det er lidt freaket at tænke tilbage på nu, men jeg må konstant have rendt rundt med et par blanke kassettebånd i tasken! I dag er næsten alle mine mix gået tabt. Slidt op, smidt ud, fordi jeg mistede interessen eller overspillet med noget andet. Der gik også en del tabt under diverse flytninger. Af de få, jeg har tilbage, er det her i indlægget affotograferede nok det fedeste. Mixet er lavet i Vulkangade, København, hos min daværende RUC studiekammerat Henrik Nielsen. Henrik var på det tidspunkt forsanger i det kortlivede punk/altrock band Og så gik de i hundene. Hvor jeg selv mest var til indadvendt postpunk som Joy Division og The Cure, dyrkede Henrik især amerikansk alternativ guitarrock, herunder folkene på Paisley Underground scenen. Han var i det hele taget en vældig cool fyr. Den aften, en råkold 7.december 1989, i en lejlighed, der så vidt jeg husker ikke havde centralvarme, men blev holdt over frysepunktet af en petrolumsovn, sad han, jeg og vistnok et par kammerater mere over en flok bajere og snakkede musik. Det ene argument tog det andet og vi besluttede at lave den definitive gennemgang af alternativ rock for årtiet. Sådan! Frem med et bånd og i gang.

Jeg har her til aften kopieret bånd til min harddisk og i den forbindelse gennemlyttet det for første gang i mange år. Et årti, mindst. Og jeg blev mindet om, at Henriks lejlighed havde en del skæve gulvbrædder og pickuppen på grammofonen var MEGET følsom. Og at vi som sagt ikke var helt ædru. Der er mange nålehop i musikken, abrupte skift til næste nummer og steder hvor båndhastigheden flukturerer, fordi nogen har skubbet til anlægget. Sjovt genhør. Og musikken holder sgu. Ok, der er måske lidt rigelig med depri-numre i starten, som mest er mine valg og det i øvrigt glimrende New Order singlehit "Blue Monday" virker malplaceret. Til gengæld bliver der gået til den med støjguitar længere henne (sideskift er mellem R.E.M. "Shaking Through" og Gun Club "Walking With The Beast"). Jeg har fra tid til anden rodet med at rekonstruere/opgradere mixet ud fra cd'er, men dels mangler jeg stadig at skaffe en håndfuld titler, dels kan man jo desværre ikke klemme så lang en spilletid ned på en cd.

Der er langt mellem 1989 og 2014. At jeg stadig i høj grad hører samme slags musik som for 25 år siden er... vel, sådan er det sgu bare.