fredag den 11. august 2017

Obskuriøst nr. 18 er udkommet

Obskuriøst nr. 18 Scrapbog 3Disco Inferno
Udkommet (sen)sommeren 2017. Bladet er på 28 sider i farver, inklusiv Nyhedsbrev nr. 12.

Indhold: En smag for det morbide (om dødsmetal-bandet Celtic Frost), OTA: The Next Generation, Obskuriøst udklips-tjeneste, En blodig buket mere (filmanmeldelser), Hvad blev der af Doctor Who og Bagtalen.

Obskuriøst nyhedsbrev nr. 12: Nyhedsbrev, Fanzine nyt og Reste-party!

Obskuriøst nr. 18 er håndredigeret i samme stil som de tidligere scrapbog blade. Pris: Kroner 50 plus forsendelse.

tirsdag den 1. august 2017

Obskuriøst nr. 19 Alpha

Obskuriøst nr. 19 Alpha - Et arbejdshæfte
20 sider i farver. Modificeret udgave af Obskuriøst nr. 14 (fejltryk). Skrevet og layoutet sommeren 2017 af Henrik Larsen. Indhold: artiklen Twin Peaks - et lille tilbageblik, teksterne Kultur McKulatur og Den analoge mand samt noter (tastede såvel som håndskrevne) til et kommende tema om tv i 1980erne. Dertil nogle helsides tegninger og kollager.

Det foreløbig tredje af mine eksperimenter med modificerede (overskrevne, overmalede) blade. Lavet i ét eksemplar (unikum) og foræret til Ralph Østrup.

mandag den 17. juli 2017

Øbo Kursist (en ikke-udgivelse)

Øbo Kursist

32 A5 sider i farver. Udarbejdet foråret 2017. Indhold: kollage-overskrifter og korte essays.

Det tredje (kronologisk det første) af tre eksperimentelle hæfter, jeg lavede i foråret og sommeren 2017. Hvor Obskuriøst nr. 16 B og nr. 14 B eksisterer i præcis ét fysisk eksemplar hver, nemlig originalen, eksisterer Øbo Kursist slet ikke... fysisk, dvs. de individuelle illustrerede ark gør, men ikke i samlet  tilstand.

Jeg har ikke p.t. råd til en trykt udgivelse og måske er projektet også lidt for... fjollet til at retfærdiggøre den udgift. Et kommende (2018 eller 19) opsamlingsblad vil bringe udrag fra alle tre skæve hæfter..

P.S. Obskuriøst nr. 18 er stadig forsinket...

torsdag den 13. juli 2017

Obskuriøst nr. 14 B

OBSKURIØST NR. 14 B



Modificeret udgave af Obskuriøst nr. 14. Tyve hæftede sider i farver, redigeret i hånden, eet eksemplar (unikum). Sat til auktion på Facebook 13. juli 2017. SOLGT



Indhold:
Tingene var ikke bedre i 70erne (digt)
Færdig med halvfemserne (tv indeks artikel, dækker 1997-2000)
Fremtidsflop (prosadigte, noter)
Noget om nostalgi (klumme, et Obs18 fraklip)
Trivial teater (noter)

Bladet består mest af tekst (tv-artiklen er på 11 sider!) samt nogle dårlige digte og dilettantiske grafiske eksperimenter. Jeg har taget et scan som sikkerhedskopi og forbeholder mig ret til at anvende uddrag derfra i en eventuelt senere opsamling a la Søbo Rustik. Det er dog noget som ligger et pænt stykke ud i fremtiden.


onsdag den 21. juni 2017

Obskuriøst nr. 16 B

Obskuriøst nr. 16 B. 24 sider i farver og s/h. Håndredigeret maj/juni 2017. Udgivet juni 2017, i eet eksemplar.

Det skulle jo prøves. Jeps, jeg har udgivet et blad i bare eet eksemplar. (Den heldige modtager er Bo Gorzelak Pedersen.) Det er et kraftigt modificeret eksemplar af et sort/hvid fejltryk af Obskuriøst nr. 16 som udkom sidste sommer. Alle 24 sider er håndredigeret på ny, med opklæbede kollager og tekster. Teksterne stammer mest fra mit arkiv af fraklip og skitser fra Obskuriøst nr. 15, nr. 18 (stadig work in progress) og Søbo Rustik. Der er et genbrug fra et nyhedsbrev, nogle løse noter og en helt ny artikel, skrevet til lejligheden: "Det rene Anders And".

Jeg scannede for en sikkerheds skyld bladet, før det blev sendt af sted til Bo (hvis nu posten skulle forlise det, en desværre ikke ganske utænkelig situation), så det eksisterer altså også digitalt (omend mine scanninger aldrig kan yde de ofte meget taktile ark fuld retfærdighed). Jeg har dog p.t. ingen planer om en genudgivelse i flere eksemplarer. Det ville ligesom ødelægge hele ideen. Desuden har jeg ikke råd.

torsdag den 15. juni 2017

Al planlægning er svær

Okay....... Søbo Rustik skulle egentlig have været et slags kommentarspor til Obskuriøst nr. 18 (samt 16-17). Men nu er nr. 18 blevet forsinket og jeg skal tilbage til tegnebordet. Bogstavelig talt. Rent ud sagt har jeg ikke råd til at udgive et blad på 44 sider plus det løse. Jeg vil derfor klippe nr. 18 om til enten 24 eller 28 sider og anvende resten til et nr. 19 (med formodentlig udgivelse 2018).

Min privatøkonomi matcher desværre ikke mine bladambitioner. Langt fra. Faktisk har jeg hele to grafiske eksperimenter liggende (tænk Søbo Rustik, bare endnu mere ekstreme) som jeg ikke har råd til at udgive fysisk. Jeg kunne selvfølgelig dumpe dem digitalt, men hvad sjov er der ved det?

Fortsættelse følger.

lørdag den 13. maj 2017

Obs13 Genbrug udsolgt!

2. udgaven af Obskuriøst nr. 13, "Genbrug er det bedste guld" aka "Obskuriøst 13 Remix", er udsolgt. 2. udgaven var trykt i 35 eksemplarer, 1. udgaven i 30. Væk er de.

Jeg har stadig en håndfuld på lager af henholdsvis Obskuriøst nr. 12 (det første tv-indeks blad), Obskuriøst nr. 14 (det med julemanden på forsiden), Obskuriøst nr. 15 ("Høstsonate", gamle dagbøger og skitser i øvrigt) og Bibliotek Obskuriøst (billigbog-tema).

Obskuriøst nr. 16 (første scrapbog), Obskuriøst nr. 17 (anden scrapbog) og Søbo Rustik (skitser og fraklip) har jeg i relativ rigelige mængder.

Nyhedsbrevene og de øvrige tillæg er stort set væk.

Obskuriøst nr. 18 (tredje scrapbog) er på vej...