Jeg har netop indsendt et manuskript på halvtreds digte til Gyldendals forlag. Uopfordret og sikkert uvelkomment. Nej, det er ikke fordi, jeg forventer noget som helst af forlaget, men sagen er den, at det, ligesom Mount Everest, ligger der. Og rager op. Og lokker. Og så må man prøve lykken.
Digtene er skrevet mellem oktober 2024 og juli 2025. Manuskriptet var oprindelig på ca. 80 tekster, men blev reduceret til lidt mere håndterbar størrelse i løbet af sommeren. Emnerne er de sædvanlige. Om at blive ældre, om at glo på mennesker (især af hunkøn), om gårsdagens popkultur osv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar