Som visne blade i vinden

Nogen gange spekulerer jeg på, om Obskuriøst vil blive husket efter min død (hvilket i sagens natur kun kan blive et tankeeksperiment). Eller, for at vinkle spørgsmålet en anelse mindre makabert, om bladet vil blive husket 15-20 år fra nu. Realistisk set har jeg materiale og ideer til at kunne holde den kørende de næste 3-5 år, men på et eller andet tidspunkt stopper det nok, på den ene eller den anden måde. Og hvad sker der så, med eftermælet? Måske findes der ikke nye trykte medier til den tid. Det skulle faktisk ikke undre mig, om vi vil opleve et totalt eller i hver tilfælde meget kraftigt kollaps af bogmarkedet. Folk skal naturligvis stadig have deres trivial-fix; det bliver bare som apps i stedet. Tendensen er klar: bare se bibliotekerne. Bøger fylder og så ser de grimme ud. Der vil stadig være antikvariaterne og de andre brugtforhandlere, i hvert tilfælde så længe, de generationer som blev født før ca. 1995 stadig er i live. Fascinationen af det fysiske objekt og af nostalgien, vores egen personlige, selvoplevede såvel som "tidsånden" osv. Og måske vil der komme en revival, om ikke andet blandt hipstersegmentet, ligesom vinylet i disse år. Men på foreløbig sigt lader det trykte medium til at befinde sig i en tilstand af uundgåelig forfald.

Jeg har siddet på nogle antikvariat websider i dag og checket et par af mine yndlingsforfattere. De er i bogstaveligste forstand kommet i høj kurs. Bevares, alt er steget. Selv de mest mainstream, forudsigelige navne koster en del i anskaffelse brugt. Måske bl.a. fordi forlagene så hurtigt melder udsolgt (om det skyldes flittig lageroprydning eller faktisk salg skal jeg lade usagt) og fordi bibliotekerne renser ud på næsten daglig basis (jeg arbejder p.t. på et bibliotek og nogle af kassationerne virker temmelig bizarre, men sådan er det jo). Og som jeg kommenterede til Thomas Winther, sidst vi sås (til en filmmesse, har glemt datoen), så kan vi desværre ikke blive ved med at finde spændende sager. Det begynder faktisk at knibe gevaldig med at opstøve genrelitteratur fra blot et par årtier siden. Meget vil først komme i omløb igen, når vores generationer er kradset af, forudsat at samlingerne ikke bliver koldt og kynisk drønet ud. Og forudsat, at der til den tid findes et marked for skidtet, jævnfør ovenstående.

Hvad angår små ting og sager som nu f.eks. mit blad, tror jeg bare, de forsvinder. Undtagelserne vil være, når der er en berømthed eller kendis involveret - som vel at mærke forbliver en sådan eller måske bliver genopdaget ad åre. (Her burde jeg have været mere aggressiv i jagten på skribenter. Lidt fik jeg dog med.) Men selv her vil de fleste fans nok gå efter opsamlingerne i stedet. Der vil naturligvis - okay, forhåbentlig, men hvem ved i disse tider, hvor alt sælges eller ødelægges - stadig være Det kongelige bibliotek tilbage. Hvor ingen vil finde på at lede.

Det kunne være sjovt, hvis et gammelt, laset nummer af Obskuriøst engang ud i fremtiden stod i en plovmand eller tusse antikvarisk. Hvilket på den anden side sikkert ville være dagsprisen på en liter mælk. Så... yeah.