Dagens fokus i denne sommerserie om gamle danske superhelteblade er på to forsider, hhv. Superman nr.1 og 2, 1978. Jeg har valgt dem for deres ikonografiske kvalitet. Dette er forsider, man som serielæser lægger mærke til og husker! Jeg ejede ikke bladene selv som knægt, men kan huske, at jeg læste eller i hvert tilfælde skimmede dem hos min gode ven og skolekammerat Niels Gjerløff. Overskriften "Den aften Superman blev lagt i sin grav" var højdramatisk og selvom jeg allerede var genrebevidst nok til at vide, at dette ikke betød slut for den blå-røde helt, så var det jo en ret definitiv udmelding. Desværre for den dramatiske effekt havde Niels også fortsættelsen stående og så var den spænding udløst, med "Selv Superman skal dø engang!" (eller rettere: "Selv Superman skal dø engang - men ikke i dette nummer!").
Hovedhistorien, fordelt over de to numre, er ikke nær så mindeværdig som forsiderne, selvom vi får gæsteoptræden af Lynet og Grønne Lygte til at peppe tingene op. En pensioneret skuespiller sidder i en billedrude på omtrent hver anden side og begræder Supermans nederlag - så han har naturligvis en finger med i spillet. Forfatteren forsøger at narre os ved at pege mistanke i retning
af en mystisk vagabond, som dog viser sig bare at være... en mystisk
vagabond. Alt sammen udmærket, men ikke sindsoprivende.
Terra-Man var en ret endimensional skurk; han havde sin flyvende hest og sine futuristiske revolvere og det var det. Han havde ingen personlighed af betydning, ingen master plan for at erobre Jorden eller personlig vendetta mod Superman; han var bare en bøvet rum desperado som dukkede op af og til, for at lave rav i den. Jeg tror, den eneste grund til, at Superman overhovedet tog ham alvorligt var risikoen for, at der var kryptonitkugler i de revolvere. Hvad der nogen gange var. Jeg har i øvrigt læst mig til, at Terra-Man i den ny kontinuitet er blevet omkalfatret til en slags selvtægts øko-kriger som bortset fra cowboy accenten intet har tilfældes med sit gamle jeg. Hvorfor ikke bare opfinde en helt ny figur i stedet for denne bizarre politik, det fatter jeg ikke. Terra-Man var blot et af mange ofre for nytænkningen efter Crisis on Infinite Earths. Og selvom han ikke var til at kende igen bagefter, så slap han i grunden billigt fra historien - se bare, hvad der skete med Supergirl (for ikke at tale om Superboy - den "rigtige" Superboy).
Materialet til Terra-Man historien er hentet fra Action Comics #469-70. Action Comics starter ganske vist historien allerede i #468, men den del har den danske redaktion altså valgt at springe over. Jeg har ikke opdaget den samme tendens til at klippe sider ud, for at få plads til historien, som det var fast politik med Marvel serierne på Winthers forlag. Men Interpresse kunne godt finde på at droppe dele af en historie, hvis de fandt den for kedelig (jeg gætter i hver tilfælde på, at det er forklaringen). Jeg vil komme med flere eksempler i senere blogindlæg.
Det øvrige indhold: Nr.1 har en rimelig ok Superman historie, "Tørstetorsdag" om en skødesløs videnskabsmand, hvis uheld får Metropolis til gå amok. Nr.2 har en af de rædselsfulde Clark Kent historier, hvor Clark omgås almindelige mennesker og forsøger at hjælpe dem uden at være super, og en pudsig lille historie med mr. Mxyzptlk, en figur, jeg altid har haft en svaghed for.
P.S. 1978 var det år, hvor jeg for alvor begyndte at følge med i Supermans bedrifter i bladene. Jeg havde læst lidt sporadisk i årene før, hos kammerater eller andre steder, hvor jeg faldt over tegneserieblade, men i 1978 var det alvor. Jeg begyndte ligefrem at købe blade selv, for mine sparsomme lommepenge. Fra 1978 og frem til cirka 1984 læste jeg rimelig trofast blade som Superman/Superman med Batman, Super-solo og diverse specialudgivelser. Desværre ejer jeg ikke et eneste blad fra min oprindelige samling mere. Så længe, jeg boede hjemme, kunne jeg aldrig være sikker for min mors luner med at smide ting ud, hun mente var skadelige for mig. Jeg er flyttet en del gange, og der smuttede noget hver gang. Og på et tidspunkt fik jeg et misforstået anfald af "nu er du voksen" og kylede hele møget ud - det eneste som overlevede var vist Tintin og Asterix. Alt er derfor gensamlet, noget som kostede både penge og arbejdstimer. Men det gav mig lejlighed til at udfylde nogle videnhuller - det var således personlig triumf at opspore et eksemplar af "Superman mod Edderkoppen", et album, som allerede var sjældent i min barndom. Jeg tror ikke, der er ret mange af de ordinære blade som er decideret sjælden, i hvert tilfælde ikke fra sluthalvfjerdserne og frem, men jeg ser dem ikke så tit i brugtbutikkerne mere. Da jeg for seks-syv år siden rakkede hele København rundt efter Superman, Superboy m.v., måtte jeg tage, hvad jeg kunne få - en del af min samling er i ramponeret tilstand, med klippede hjørner, rabatklistermærker på forsiden og generelt flosset udseende. Til gengæld har jeg stort set ALT.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar