torsdag den 17. september 2015

Obskuriøst nyhedsbrev nr. 2 / 2015











Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 2 / 2015 (ultimo september)
Fire hæftede s/h A4 ark (upaginerede)
Printet i 12 nummererede eksemplarer

Indhold: 
Nyhedsbrev
Redaktørens rester (Obs15 fraklip)
A pocket in my rocket (fremtidsplaner)
Lois & Clark & jeg (artikel)

I lighed med nyhedsbrev nr. 1 er dette essentielt et mini-Obskuriøst.Det har altid moret mig at lave små bonus ting.

Nyhedsbrev nr. 2 er (endnu en gang) tiltænkt venner af redaktionen og alle på min hemmelige liste skulle modtage deres eksemplar indenfor de næste par dage. Der er ikke flere på lager.

fredag den 4. september 2015

Obskuriøst nr. 15 - September Zine

Obskuriøst nr. 15, høstsonate 2015
"Tekster fra arkivet 2005-2015"

A4, 36 sider s/h, hæftet
Oplag: 50 eksemplarer
Pris: Kr. 50,- plus porto (30 kr. i alm. kuvert)
Omslag: Bo Gorzelak Pedersen
Indhold: Tekster hentet fra gamle notesbøger o.l. Læs bl.a. om peplum, Doctor Who, Robyn Hitchcock, Demofilo Fidani, Judas Priest og H.C. Andersen.
Bestil: obsblad@hotmail.com 

Bladet skulle egentlig have været udgivet i foråret, men blev ligesom nr. 14 forsinket. Måske godt det samme, for jeg fik foretaget mange rettelser og tilføjelser i ventetiden. Nå ja og trykkeriet snød mig ved at levere hurtigere end forventet (ikke at jeg skal klage!), så det lovede nyhedsbrev nr. 2 som jeg havde tænkt mig at vedlægge, må vente til senere på efteråret.

onsdag den 2. september 2015

Nyt nyhedsbrev på vej

Jeg er ved at skrive et Obskuriøst nyhedsbrev nr. 2, der vil blive sendt ud i løbet af måneden. Bl.a. om mine planer for kommende blade (der er blevet ændret betragtelig siden nyhedsbrev nr. 1 i januar).