lørdag den 20. juli 2013

Super sommer hos Obskuriøst #12

Her er et indslag i Action Comics #466, december 1976, fra en serie af borgerservice meddelelser som bladet kørte.

December 1976 er længe siden og måske tænker den nutidige læser: "Ja, ja, tiderne var jo anderledes dengang." Som bekendt er det her i Danmark blevet forbudt at revse sit barn korporligt. Det skete i 1997. Ok, ikke så farlig mange år siden endda, vel? Hvad med USA? Ja, her er det stadig ok, så længe, man ikke efterlader blå mærker eller brækkede arme og ben!

Jeg er sikker på, at folkene bag borgerservice indlægget, havde gode hensigter. Jeg mener... Superman som fornuftens stemme. Men Superman siger altså, det er ok, at slå et barn. I et børneblad. Gad vide, hvad læserne har tænkt ved det...

fredag den 19. juli 2013

Hårdkogt sommerlæsning


Sommervarmen er over os - lidt for meget varme efter min smag, og havens dyr og planter er heller ikke for begejstrede, men sådan er der så meget. Jeg har rodet reolerne igennem, vendt bunkerne og stået på hovedet i skabene, for at finde noget passende læsning. Og mit valg faldt på stakken af Raymond Chandler romaner. Samlingen er ikke komplet. Mit eksemplar af "Farewell, My Lovely" er desværre forsvundet og jeg forærede "Playback" og "Poodle Springs" væk, fordi de var så ufattelig ringe. "Poodle Springs" er ikke engang en ægte Chandler. De to novellesamlinger på fotoet er bare nogle, jeg faldt over og tog med i købet dengang. Det er forfatterens Philip Marlowe historier, jeg holder af; resten kan han sgu beholde. Jeg ejede på et tidspunkt de fleste af romanerne i dansk oversættelse, men skiftede dem ud efterhånden. Chandler skal helst nydes på originalsproget.

Kæmpede mig igennem "The Little Sister" i forgårs. Chandler er nem nok at læse og sproglig er han en fornøjelse, men jeg havde glemt, hvor forvirrende hans plots kan være. Dette her var dælme slemt og de sidste par sider, hvor to involverede parter gør deres indbyrdes regnskab op - uden at Marlowe er til stede og overværer det - føltes det som om at forfatteren var kørt fast og havde brug for en hurtig slutning.

torsdag den 18. juli 2013

Kassen med kiosk krimier

Min far kom engang hjem med en kasse brugte bøger og blade. Om kassen var købt i et antikvariat eller en foræring fra en arbejdskammerat, husker jeg ikke. Eller kom den et helt andet sted fra? Var det fra min skolekammerat Niels? Vi var ret fattige, i min barndom. For mine søskende og jeg var en stak gamle bøger og blade noget, vi kunne leve højt på længe. Vi fik dem til jul, på fødselsdage og sådan rundt omkring. Min ældste søster og jeg læste hinandens; drengebøger, pigebøger, populærvidenskab, rejsebøger fra før krigen, det spillede ingen rolle. Vi læste alt, hvad vi kunne komme i nærheden af. Ved denne her lejlighed har jeg været en 13-14 år. Kassens indhold var så udpræget maskulint og det var for en gangs skyld til mig alene. Jeg husker ikke det præcise indhold. Der var vistnok nogle blade i mellem, men hovedparten var bøger, eller rettere sagt kioskhæfter. Tre-fire Cardby, et par Stig Vendelkær Science Fiction, nogle Bill og Ben westernbøger, to eller tre Hank Janson og mindst en Larry Kent. Jeg har en lumsk mistanke om, at min mor, som var husets censurmyndighed, havde pillet nogle af de mere gustne titler ud af bunken, men en enkelt slap i hvert tilfælde igennem: "Den fede" af Ambro Kragh. Jeg slugte bøgerne. Jeg lagde godt mærke til, at flere af dem var dårligt skrevet eller oversat, at de var udpræget billige, serieprodukter. Men det gjorde intet, for det var kulørt og spændende, på sådan en lidt beskidt, forbudt måde.

Bøgerne røg ud igen, som årene gik. Nogle af dem fulgte mig længe, men i dag er de alle væk. Originalerne, i hvert tilfælde. Jeg har aldrig gjort noget forsøg på at gensamle dem, af den enkle grund, at jeg kun husker få titler. Okay, jeg har Robert Heinlein "Revolution i år 2100", men den ville jeg have fået fat i alligevel, fordi jeg for nogle år siden samlede SV-Science Fiction serien fra Stig Vendelkær. Jeg faldt tilfældigt over "Den fede" for et par år siden. Resten? Der er mange, mange Hank Janson, Larry Kent, Bill og Ben og Cardby bøger. Og jeg bor i dag meget langt fra "kiosk antikvariater".

Jeg har studeret listemagerens glimrende bibliografier, blandt andet for Winthers forlag (Winther var en af de store leverandører af kiosklitteratur). Men titlerne alene siger mig ikke noget, jeg vil være nødt til at studere bogomslagene, alternativt læse handlingsreferater og disse er der ingen ajourførte databaser over. Okay, jeg kunne faktisk huske en af Larry Kent titlerne: "Døden lurer i Chinatown". Jesper Mørch fandt bogen til mig i en byttebiks i Herning, for nogle år siden. Det var rent held. De to andre bøger, jeg husker at have læst, var enten Janson eller Kent. Den ene handlede om en eller anden rig society dulle som lider af en uhelbredelig sygdom og bliver kidnappet af skrupelløse gangstere, vistnok på grund af en enormt stor livsforsikring. Den anden.... hmm. Pas.

Jeg forsøgte en overgang at samle hårdkogte kiosk romaner, men opgav, blandt andet fordi det fyldte for meget. Jeg har stadig mine Edge, Fox, Rædselskabinettet, Midnatsgyseren og Iskolde Gys. Men Morgan Kane er stavret ud i solnedgangen og Hells Angels bøgerne solgte jeg for år tilbage. Og det var vistnok andre. Hvis jeg realistisk skulle genfinde en håndfuld bøger, jeg læste for over 30 år siden, så ville det kræve, at jeg systematisk råopkøbte - og ærlig talt, det er det ikke værd. Men måske - det er mit håb - falder jeg over titlerne en dag, på et loppemarked eller lignende, bare sådan tilfældigt. Og det vil være fedt.

torsdag den 11. juli 2013

Super sommer hos Obskuriøst #11

Et par ord om nogle af mine favorit historier!


"Dobbelt... eller kvit?" (Superman med Batman nr. 3)
Batman rodes ind i en mystisk arvesag. En ung overklassedulle har solgt andele af sin p.t. båndlagte formue til en gruppe rigmænd som omkommer på grufuld vis, en efter en. Blandt køberne er en vis Oliver Queen alias Grønne Pil! En fantastisk Batman historie, super flot tegnet og fortalt. Vi får endda skurken Dobbeltfjæs baggrundshistorie for vistnok første gang på dansk. Med en klimatisk forfølgelsessekvens på ski, der er som taget ud af en James Bond film.

"Kejserørnens kløer" (Superman med Batman nr. 7)
"Dobbelt... eller kvit?" endte med at Dobbeltfjæs tilsyneladende kom af dage. Men her er han igen, og i selskab med Jokeren. Historien er en herlig gang nonsens, hvor Grønne Pil igen har fundet en fed fidus til rigdom, nemlig en antik statue af en kejserørn. Statuen er angivelig proppet med guld og juveler. Grønne Pil opfører sig som et egoistisk røvhul historien igennem og det mere end antydes, at det skyldes statuens udstråling af ondskab. Batman og Atom har hænderne fulde med at forhindre kammeraten i at få slået sig selv og dem ihjel, i sin besættelse af skatten.

"Liget der ikke ville dø" (Superman med Batman nr. 8)
Det er lykkes nogle banditter at gøre det umulige - at få ram på Batman! Med Batman ude af spillet, ser det sort ud for en kvinde slynglerne har kidnappet. Men hans gode ven Ray Palmer aka Atomet får en genial ide: Han hopper ind i Batmans hjerne og giver den en kickstart. En af de mest bizarre forbryderjagter i Batmans historie følger...
"Ulvemånen" (Superman med Batman nr. 9)
Denne Batman historie, hvor helten møder en ægte varulv - ikke noget med masker her! - er skrevet af Len Wein og tegnet af Neal Adams og Dick Giordano. Resultatet er et tyve-sider mesterværk. Historien er barsk og makaber, men der er også plads til lidt sort humor. Da animationsserien Batman The Animated Series valgte historien som forlæg til en episode, var det Wein selv som skrev manuskriptet ("Moon of the Wolf", 1992).
"Selv en udødelig kan dø" (Superman med Batman nr. 11)
Afsnit af den lange Grønne Lygte og Grønne Pil saga, af Denny O'Neil og Neal Adams. De to helte følger deres ven, en af Vogterne, til en fjern planet, hvor han skal for retten, for at have forbrudt sig mod sin ordens strenge kodeks. Dommer viser sig at være en komplet galning, retssagen en farce og heltene må snart slås for livet mod drabelige robotter. Der bliver dog også tid til at tale dunder mod Jordens forureningsproblem.
"De stjålne kroppes nat" (Superman med Batman nr. 17)
Anden (og bedste) del af en Batman historie (første del bragt i Superman med Batman nr. 16) om en hævner fra Wayne familiens fortid og sjæleoverførsel fra mand til gorilla. Udpræget noir i tonen. Batman historierne var virkelig blevet mørke og seriøse igen; sølvalderens fjollerier så godt som lagt på hylden. Jeg troede længe, at denne historie var totalt obskur, men det viser sig at "De stjålne kroppes nat" er optaget i antologien DC Goes Ape (2008) som samler nogle af de mere outrerede abehistorier fra bladene.

"Den vilde og vanvittige verden" (Superman nr. 20)
Denne historie er til gengæld meget fjollet. Superman er vendt hjem efter en tur i rummet og opdager, at meget har ændret sig, mens han var væk. For at sige det mildt. Hans dødsfjender er nu hans bedste venner, han bliver angrebet med chokoladesirup, rosenkål og fem dage gammelt skrald af en jaloux Sgt. Rock og Superman står for at skulle giftes med Lois Lane! Det er garanteret mr. Mxyzptlk som står bag - eller er det?
"Spøgelsesbyen Gotham City" (Superman nr. 21)
Efter en snydeforside, hvor Superman og Batman optræder i en scene, eller rettere som de kunne have optrådt i, blændes der op for en historie, hvor de to helte møder en af deres største udfordringer: almindelige mennesker - og masser af dem. Gotham City er en by i panik; hvad kan det skyldes? Fra dengang, hvor Superman og Batman ikke alene bekæmpede forbrydere sammen, men nød at hænge ud i hinandens selskab, fordi de var bedste venner. Desværre røg dette venskab ud sammen med badevandet, da DC i 1986 rullede den store omvæltning ud. NB. "Spøgelsesbyen Gotham City" havde en løs fortsættelse, "Jordens fire milliarder superhelte", bragt i dansk Superman nr. 23.

Super sommer hos Obskuriøst #10

Mine favorit historier fra Superman bladet (1978-86) 

Superman med Batman nr. 1, 1978
Superman: "Lev stærkt, dø ung" (Action Comics #465, 466) 

Superman med Batman nr. 3, 1979
Batman: "Dobbelt... eller kvit?" (Brave and the Bold #106)

Superman med Batman nr. 5, 1979
Superman, Batman og Menneskejægeren fra Mars: "I dag Mars, i morgen universet" (World's Finest Comics #245)

Superman med Batman nr. 6, 1979
Rummets helte: "Eftersøgt for mord"  (Superboy and the Legion of Superheroes #239)

Superman med Batman nr. 7, 1979
Batman, Grønne Pil og Atom: "Kejserørnens kløer" (Brave and the Bold #129)

Superman med Batman nr. 8, 1979
Superman: "Det gådefulde genfærd" (1:3 af serie) (Action Comics #471)
Batman og Atom: "Liget der ikke ville dø" (Brave and the Bold #115)

Superman med Batman nr. 9, 1979
Superman: "Fantom fighteren Faora!" (2:3 af serie) (Action Comics #472)
Batman: "Ulvemånen" (Batman #255)

Superman med Batman nr. 10, 1979
Superman: "Fantomfangernes flugt" (3:3 af serie) (Action Comics #473)

Superman med Batman nr. 11, 1979
Supersønnerne: "Lille by... stor hemmelighed!" (World's Finest Comics #216)
Grønne Lygte og Grønne Pil: "Selv en udødelig kan dø" (Green Lantern vol.2 #80)

Superman med Batman nr. 12, 1979
Superman: "Supermans energikrise" (Action Comics #254)
Superman, Batman og Atom: "Mini-morderne" (World's Finest Comics #236)


Superman med Batman nr. 14, 1980
Batman og Jokeren: "Døden ler sidst" (Brave and the Bold #111)

Superman med Batman nr. 15, 1980
Superman og Batman: "Varulven fra Krypton" (World's Finest Comics #256)

Superman med Batman nr. 16, 1980
Batman: "Mord i natten" (1:2 af serie) (Detective Comics #481)

Superman med Batman nr. 17, 1980
Batman: "De stjålne kroppes nat" (2:2 af serie) (Detective Comics #482)

Superman med Batman nr. 18, 1980
Superman: "Manden der legede med døden" (Superman #305, 306)

Superman nr. 19, 1980
Superman: "Den antibiotiske mand" (1:4 af serie) (Superman #311)

Superman nr. 20, 1980
Superman: "Den vilde og vanvittige verden" (Action Comics #388)
Superman: "I dag Central City... i morgen hele verden" (2:4 af serie) (Superman #312)

Superman nr. 21, 1980
Superman og Batman: "Spøgelsesbyen Gotham City" (World's Finest Comics #259)
Superman: "Skal du redde Jorden... bliver det over mit lig" (3:4 af serie) (Superman #313)

Superman nr. 22, 1980
Supersønnerne: "De udødelige dræberes by" (World's Finest Comics #242)
Superman: "Før natten er omme, vil Superman dræbe" (4:4 af serie) (Superman #314)

Superman nr. 23, 1980
Superman: "God aften, Superman... du er ikke Clark Kent... det er jeg nemlig!" (1:2 af serie) (Superman #315)
Superman og Batman "Jordens fire milliarder superhelte" (World's Finest Comics #260)

Superman nr. 24, 1980
Superman: "Supermans 'hjerteanfald'" (Superman #316, 317)


Superman nr. 26, 1981
Teen-titanerne: "Skole invasionen" (Teen Titans #16)

Superman nr. 32, 1981
Teen-titanerne: "Gravskrift for Robin" (Teen Titans #14)

Superman nr. 39, 1982
Lovens vogtere: "Starro vender tilbage!" (1:2 af serie) (Justice League of America #189)

Superman nr. 40, 1982
Lovens vogtere: "Vore venner, vore fjender" (2:2 af serie) (Justice League of America #190)

Superman nr. 41, 1982
Superman: "Super-S'ets gåde!" (1:2 af serie) (Action Comics #494)

Superman nr. 42, 1982
Superman: "Krigeren fra Krypton" (2:2 af serie) (Action Comics #495)

Superman nr. 46, 1982
Superman: "Lois og Lanas sidste timer!" (1:2 af serie) (Superman #362)

Superman nr. 47, 1982
Superman: "Lois og Lanas dødsdag" (2:2 af serie) (Superman #363)

Superman nr. 49, 1982
Superman: "Det flyvende fængsel" (1:2 af serie) (Superman #331)

Superman nr. 50, 1983
Superman: "Evighedsfælden"  (2:2 af serie) (Superman #332)

Superman nr. 51, 1983
Superman: "Hvis jeg ikke kan være Clark Kent... skal ingen anden få lov!" (Action Comics #524)
Superboy: "Den nat, da de fremmede kom til Smallville" (Superboy #150)

Superman nr. 52, 1983
Lovens vogtere: "Skibet fra stjernerne" (Justice League of America #202)

Superman nr. 53, 1983
Superman: "Den omvendte verden" (Superman #349)
Batman og Jokeren: "Kun engle har vinger" (Brave and the Bold #191)

Superman nr. 61, 1983
Superman: "Ved Jorden at blive..." (Action Comics #509)

Superman nr. 64, 1984
Batman og Grønne Pil: "Evighedens pil" (Brave and the Bold #144)

Superman nr. 65, 1984
Lovens vogtere: "De hårde, de onde og de heltemodige" (1:2 af serie) (Justice League of America #198)

Superman nr. 66, 1984
Lovens vogtere: "Opgør i Grand Canyon" (2:2 af serie) (Justice League of America #199)

Superman nr. 68, 1984
Batman: "Vanskabninger" (introducerer Huntress) (Batman Family #17)

*** Flere oplysninger om titler og kilder her ***

søndag den 7. juli 2013

Super sommer hos Obskuriøst #9


Dagens indlæg bliver kort. Jeg sad for nylig og genså Justice League Unlimited på dvd. Da jeg kom til episoden "The Once and Future Thing, Part 1: Weird Western Tales," var der nogle indre tandhjul, der begyndte at arbejde. Grønne Lygte, Batman og Wonder Woman havner i det gamle vesten og slår sig sammen med DC western figurerne Jonah Hex, Bat Lash og El Diablo om at rydde op i det kaos, en tidsrejsende har sat i gang. Det mindede mig om noget. Havde jeg ikke læst en lignende historie engang, i et dansk blad?

Jeg gravede de gamle blade frem. Det tog mig noget tid at finde den, men historien i to dele, "De hårde, de onde og de heltemodige" og "Opgør i Grand Canyon" i Superman nr. 65-66, 1984 har så mange lighedspunkter med tegnefilm episoden, at førstnævnte må have været inspirationskilde.
Ganske vist er det ikke helt de samme personer, som optræder i bladet som i tv episoden. Grønne Lygte, Superman, Zatanna, Gummimanden og Lynet fra Lovens Vogtere og Jonah Hex, Bat Lash, Cinnamon og Skalpejæger fra western bladene. Og Grønne Lygte er her den "klassiske" lygte, Hal Jordan, hvor det i tegnefilm serien er John Steward. Jeg kan heller ikke finde nogle referencer på nettet til en forbindelse mellem tegneserie og tegnefilm episode. Men jeg er nu rimelig sikker på, at den er god nok. DC Animated Universe serierne lånte flittigt fra de gamle blade.
Jeg tøver med at betegne historien som klassisk, men den er ganske underholdende og hæver sig i hvert tilfælde over resten af materialet i de to blade. Dengang, jeg læste den første gang vidste jeg ikke ret meget om DC western serierne. Det var sjovt at støde på figurer som var et sted derude og havde deres egne eventyr. Mine heltes univers blev endnu engang en smule større. 

De resterende Super Sommer blogindlæg vil handle om følgende:
- De fire Superman's Gigant (1979-80)
- Supersolo hæfterne (1980-86)
- Liste(r) over mine favorit historier fra det ordinære blad (1978-86)
- Afrunding, evt. ting, jeg glemte at få med tidligere 

lørdag den 6. juli 2013

Super sommer hos Obskuriøst #8

Nye læsere kan begynde her...

Superman med Batman nr. 1 udkom 29.december 1978 og afløste det gamle Superman blad som havde kørt siden 1966. Hvor Superman havde været i farver og indholdet identisk med bladene i Sverige og Norge, var det ny blad i sort/hvid og med en rent lokal dansk redaktion. Fra december 1978 og frem til 1986, hvor bladet desværre lukkede, var udvalget af materiale altså unikt for Danmark.

SPOILERS
...
...

Bladet lægger ud med Superman historien "Lev stærkt, dø ung", hvor Lex Luthor har forvandlet Superman, Lynet og Batman til teenagere og nu giver sig til at myrde dem, en for en. Det vil sige, Lynet og Batman er slet ikke dem, de giver sig ud for at være - de er androider. Luthors har narret Supermans superindbildningskraft (!) til at se sine foryngede kammerater for sig og traumet har forvandlet Superman til en stor knægt. Seriøst! Siden hen går bedraget op for ham og Luthor ender bag tremmer - som sædvanlig.

Det er en glimrende historie... men som jeg opdagede mange år senere, er det kun den anden af to halvdele. De to dele blev oprindelig udgivet i Action Comics #465-66. Første del kan desuden læses i bl.a. det svenske Stålmannen nr.6, 1979.

Jeg har i skrivende stund ikke haft lejlighed til at læse de originale Action Comics hæfter (mit Superman samleri har ligget stille nogle år). Men det svenske tryk af første del fortæller unægtelig en lidt anden historie. Den starter med at Superman efterforsker to unge knægtes forsvinden. De har begge været ude for voldsomme hændelser: den enes forældre blev dræbt af gangstere ligesom Batman; den anden fik nogle farlige kemikalier spildt på sig og et lynnedslag oveni købet - den samme proces, som skabte Lynet. Nu er drengene forsvundet, efter et stykke tid at have opført sig som unge udgaver af henholdsvis Batman og Lynet. Da Superman møder dem, påstår de hårdnakket, at de ER Batman og Lynet, i foryngede udgaver - og det svenske blad stopper desværre, før jeg kan finde ud af, om de i del to identificeres som androider, eller om de er under hypnose; hvis det sidste er tilfældet, har Luthor slået to teenager ihjel. Ret foruroligende... og måske forklaringen på den danske redaktions disposition. Det var simpelthen nemmest bare at droppe del 1.


Den danske udgave af historien har i øvrigt en kontinuitetsfejl, et af de få jeg har fundet i det danske blad. For at opklare de unge Batman og Lynets identiteter, stiller Superman dem nogle spørgsmål, som kun de og han kender svaret på. Spørgsmålene refererer til ældre historier og i den danske udgave oplyses det, at ingen af dem har været bragt på dansk. Well.... den ene har i hvert tilfælde.



Scenen med Batman og Superman i samtale over juvelen Effrons øje er fra historien "Hæsblæsende weekend i Washington", Superman nr. 3/1977. Mærkeligt, at den bøf slap igennem.


Den anden historie i Superman med Batman nr.1 er "Gravskrift for en strømer", en udmærket Batman historie, med gæsteoptræden af Falken, tegnet af Jim Aparo. Bladet bragte rigtig mange af Aparos Batman historier og de fleste holdt - som denne, uden at jeg dog synes, den hæver sig over middel. Mindeværdig er dog scenen, hvor en kosmisk dusørjæger, forklædt som havnearbejder går hen til pølsemanden og beder om en... hotcat.


Hotcat! Det er sgu en replik, jeg aldrig har glemt. Knaset med Superman historien til trods, så var dette en helt fin start på bladrækken. Superman med Batman - der lidt forvirrende blev døbt tilbage til Superman fra nr. 19 af - skulle vise sig at være et bundsolidt superhelteblad. Redaktionen forstod at udvælge de bedste historier fra et bredt udvalg af amerikanske DC blade og fyldstoffet var begrænset, i hvert tilfælde de første 2-3 år. Omkring nr. 50 begyndte kvaliteten af dale og de sidste blade kunne have været bedre. Men i det store og hele var Superman med Batman et fedt blad som jeg elskede højt dengang og stadig gør, alle disse år senere.

fredag den 5. juli 2013

Super sommer hos Obskuriøst #7


Superman og den moralske glidebane - del 2


Superman med Batman nr. 15, 1980: "Smallvilles hemmelige vogter!"

  

Superman eller rettere sagt Clark Kent er på nostalgi-besøg i sin barndomsby Smallville, i selskab med Lana Lang og Pete Ross (sidstnævnte kender Supermans hemmelige identitet). Der går mærkelige historier om en en "beskytter", som gør byen forbryderfri. Pete Ross lægger mærke til at Superman pludselig optræder to steder samtidig. Han sniger sig hen til Kent familiens gamle hus og møder der... en Superboy robot. Og den har sandelig en hårrejsende historie at fortælle.

Da Clark skulle flytte fra byen og ind på universitet i Metropolis, havde han ikke brug for sine Superboy robotter længere. (De hjalp ham med forbryderbekæmpelsen eller dækkede over ham, når Lana kom for tæt på sandheden.) I stedet for at have dem stående på standby i et skab eller måske bare slukke for dem, tog Clark for sidste gang Superboy dragten på og beordrede robotterne til at flyve ind i solen, hvor de blev tilintetgjort af heden. Alle, undtagen robotten SR-6, der fandt situationen ulogisk: "Vores herre har sagt, at den der dræber andre, altid er ond! Men nu har han selv dræbt de andre robotter! Altså er min herre ond! Det var en ond ordre han gav os!" Hvis robotterne var i det mindste delvis "bevidste" og dermed individer, var det ikke alene ondt, det var hamrende sadistisk. SR-6 gik herefter sine egne veje, men nu er en konfrontation uundgåelig.

Det ville være synd at sige, at Superman bliver glad ved gensynet. "Store Krypton! J-jeg..." Da robotten påpeger, at dens tidligere herre forsøgte at tilintetgøre den, svarer han: "Rolig, SR 6... du tager fejl! Og du glemmer, at jeg er stærkere!" Superman er ikke god til at lyve.

Han forsøger sig så med en ekstremt lam undskyldning: "Men jeg var nødt til at skille mig af med jer, SR-6! Jeg var ved at vokse fra jer -- ved at blive Superman!" Så han kasserede dem som gammelt legetøj, men overså, at robotterne havde en vis grad af bevidsthed. Eller var han ligeglad? Da SR-6 fastholder, at dens tidligere herre er ond, beslutter Superman, at robotten må tilintetgøres.


Og det bliver den. Superman narrer den til essentielt at begå selvmord. The end! De, der har læst de gamle Superboy blade vil ikke blive overrasket. Superboy var, for at sige det rent ud, et manipulerende røvhul. Han gik til vilde yderligheder, når det gjaldt om at beskytte sin hemmelige identitet - løgne, hypnose, påført hukommelsestab hos andre og så videre. Han flippede også helt ud, hver gang der dukkede en anden teenagefyr fra rummet op i Smallville, især hvis denne havde superkræfter. Så skulle der pisses territorium af. Datidens læsere har sikkert fundet den slags morsomt og underholdende. Men jeg kan som moderne læser ikke nogen gange lade være med at sidde og tænke, at den knægt sgu da var temmelig messed up, med den opvækst. Bag Supermans fine ord om at det er forkasteligt at dræbe, ligger der, efter min mening - og jeg ved, at det kan være farligt at overanalysere på et stykke underholdningslitteratur - dybest set en manglende forståelse for, hvad det virkelig vil sige at være i live, at være et individ. Jeg har i hvert tilfælde altid syntes, at han optræder pissekoldt i denne historie.

Superman nr. 51, 1983: "Hvis jeg ikke kan være Clark Kent... skal ingen anden få lov!"


Klonen fra albummet "Supermans livshistorie" er tilbage, ganske vist uden superkræfter, for under det sidste opgør, ramlede den ned i noget guld kryptonit. Men klonen er alligevel ikke interesseret i at være super, den vil være tilfreds med bare at kunne være gode gamle Clark Kent.

Den banker i al hast en kraftrustning sammen, for klonen besidder alle originalens erindringer, inklusiv viden om avanceret teknologi. Derefter fanger den Superman (overraskende nemt) og giver ham et tilbud, han ikke kan sige nej til: Opgiv Clark Kent eller dø. Han siger selvfølgelig nej.
Superman er meget, meget tæt på at blive slået ihjel for realz der. Men da klonen og han reelt er den samme person, med samme moralkodeks om ikke at dræbe, tøver klonen... og taber kampen.
Klonens ultimative skæbne bliver, at den hjernevaskes, får en ansigtsoperation og bliver givet en død mands identitet. Superman er dermed af med et ubehageligt problem, på en "pæn måde". Jeg har aldrig været glad for den slutning. Måske var det umuligt for Superman og klonen at fortsætte deres nuværende eksistens, begge i bevidsthed om at de delte personlighed og erindringer med en anden. Men har Superman ikke, trods sin understregning af, at han finder tanken om at dræbe uudholdelig, netop gjort dette, ved at udslette klonens erindringer? Har han ikke, på en måde... dræbt sig selv?

Super sommer hos Obskuriøst #6

 

Superman og den moralske glidebane - del 1

I dag vil jeg se på nogle historier i Superman 1978-1986, jeg havde en dårlig fornemmelse med, dengang jeg læste dem første gang og stadig har. Vigtig note: Fra nr. 19 hed bladet ikke længere Superman med Batman, selvom Batman fortsatte med at optræde i det.

Here be spoilers!

Superman var i den periode, jeg læste bladet, kendt for ikke at ville dræbe andre. Det var en fundamental del af hans personlighed; tanken om at forårsage andres død fyldte ham på forhånd med rædsel. Naturligvis måtte der være en bagatelgrænse; jeg mindes Super-Ove skrive noget i retning af, at Superman jo altså ikke kunne undgå at træde på en myre en gang i mellem, i bladets brevkasse. Men generelt lod der til at være konsensus om, at mennesker og væsner på samme intellektuelle stade som mennesker var omfattet; afhængig af historiens forfatter kunne feltet udvides til også at omfatte pattedyr eller "højere" dyreliv i det hele taget. I et enkelt tilfælde (usædvanlige) planter. Her er først to eksempler på en Superman som lever fint op til sit løfte.

I historien "Drengen der bad for sin død", Superman med Batman nr.5, 1979, har morgendagens mand kvajet sig gevaldigt. Et tankeløst skud varmesyn har forvandlet en mystisk meteorsten til en tikkende bombe af atombombe kaliber. Desperat beordrer han byen rømmet, så han kan detonere bomben uden fare for menneskeliv, men uheldigvis for ham dukker der en dreng op, da alle andre er flygtet. En dreng med brækket ben som ikke har en chance for at slippe væk i tide. Superman sveder angstens sved: "Men jeg har svoret at ville opgive min Superman-karriere hvis jeg dræber et menneske! Jeg kan da ikke bare lade denne dreng dø!" Heldigvis bliver problemet løst - i sidste øjeblik. Knægten slipper med et par knubs.

I "Plantepesten", Superman med Batman nr.10, 1979, har Superman sit hyr med nogle væmmelige planter, som efterligner deres omgivelser og får ham til at tro, at Supergirl er blevet forvandlet til et træ. Historien ender med, at de to superhelte flyver planterne med økosystem og det hele til en fremmed planet, fordi de ikke nænner at tilintetgøre dem. "Eftersom det er imod vores moral at dræbe nogen form for liv..."
 
"Før natten er omme, vil Superman dræbe", Superman nr.22, 1980 er sidste del af en lang saga og her er det Supermans princip, at han ikke vil dræbe noget levende væsen - men et, der kun opfører sig som levende? Og som i dette tilfælde faktisk er dødt? No problem! Det er en ret bizar historie.


Superman kæmper mod væsnet Jevik, der i sin humanoid-skikkelse er intelligent, kan tale og er særdeles farlig. Og død, hvilket giver Superman et kærkomment alibi til at tilintetgøre sin modstander. Især fordi Jevik kender hans hemmelige identitet som Clark Kent. Det er omtrent det værste, man kan udsætte Superman for! Men pludselig forvandles Jevik til en levende tilstand, hvor han er et enormt og tilsyneladende ikke-intelligent monster. "Store Krypton! Jeg kan ikke tilintetgøre ham!" udbryder Superman frustreret.

Nå, det lykkes at uskadeliggøre Jevik uden blodsudgydelse og Superman vender sig nu mod Jeviks herre, rumskurken Amalak som har stået bag en masse ubehageligheder (sagaen startede i Superman nr.19, 1979). Amalak er slået og da han udmærket kender til Supermans moralkodeks, begår han selvmord, men får det til at ligne et uheld, Superman er skyld i. Super køber ikke den historie og Amalak dør, bitter til det sidste. The end.
Jeg syntes, det var et besynderligt smuthul i sin egen kodeks, Superman der fandt på. Han kunne godt tilintetgøre et såkaldt dødt, intelligent væsen, men ikke et levende, uintelligent. Det var noget lusk. Og det rejste også spørgsmålet: Hvad med mekaniske væsner så som robotter? Vel at mærke robotter med en defineret personlighed? Vel, lad os se på historien "Manden der legede med døden" fra Superman med Batman nr.18, 1980, hvor Superman bøvler med sin defekte kopi, Bizarro.(Historiens nominelle skurk er Legetøjsmanden - den originale.) Supermans forhold til Bizarro var altid ambivalent i sølv og broncealderbladene. På den ene side havde han ondt af staklen, på den anden side opførte han sig ofte ret nedladende for noget, han dybest set ikke regnede for andet end et fejlslagent eksperiment. Det er fristende at lege psykoanalytiker her: Bizarro var essentielt Superman selv. Ud over superkræfterne delte de fysiske træk og erindringer, selvom det var forvrænget hos kopien. Han var den retarderede tvilling, der helst skulle gemmes af vejen. I denne historie har Superman fået nok. Hans elskede Lois Lane er i fare og det skal Bizarro ikke slippe godt fra: "For hvis der er sket noget med Lois, så sværger jeg at jeg slår dig ihjel! Du er ikke engang rigtig levende! Så jeg kan med sindsro dræbe dig!"
Så vidt kommer det dog ikke. Her er til gengæld en historie, hvor Superman utvetydigt slår en levende humanoid ihjel. Hans modstander er ubarmhjertig og en vens liv står på spil, men alligevel. "Uhyret fra intetsteds" og "Den dobbelte superhelt", Superman med Batman nr. 13-14, 1979/80, fortæller om de to Supermænd fra Jord 1 og Jord 2 og deres kamp med Krogg. Krogg snakker ligesom Hulk ("Krogg dræbe!") og er næsten lige så stærk. Han er "aldeles abnorm" og "stærkere end noget levende væsen har lov til at være". Superman fra Jord 2 ankom til Jord 1, fordi han ville redde sin ven Jimmy Olsen fra at dø af en sjælden nyresygdom ved at bede Jord 1 udgaven fungere som donor. Desværre gik der kludder i dimensionstransformeren under rejsen, så at barbarkrigeren Krogg, der havde hængt i tomrummet mellem dimensionerne i århundreder, smuttede med. Supermændene har ikke en chance, før en genial professor finder på at splejse dem midlertidig sammen til een "Super-Supermand". Og selv da tvinges de til at tage drastiske metoder til hjælp. "Selvom jeg har svoret aldrig at dræbe, må jeg gøre en undtagelse nu!"

Og Krogg bliver behørigt futtet af! Hvis Superman (1 eller 2) har nogen skyldfølelse af den grund, viser han/de det ikke og historien får intet efterspil. Shit happens.

I del 2 som følger: Superman og de besværlige dobbeltgængere.

torsdag den 4. juli 2013

Super sommer hos Obskuriøst #5


Jeg trænger til at få ladet kraftringen op, så det bliver kun et kort indlæg denne gang.

Halvfjerdserne var en tid, hvor alt, selv underholdning, helst skulle være samfundsrelevant. Selv børnebøger. Selv... superhelteblade. Nå, det sidste er måske en tilsnigelse; der har i hvert tilfælde ikke siddet en flok pædagoger i DCs redaktionslokaler og styret linjen. Men samfundets problemer fyldte meget i medierne (og fair nok) hvilket gav en vis afsmittende effekt overalt. Superman gav sig til at bekæmpe forurening. Batman gik efter pusherne og deres bagmænd i Gotham City. Og Grønne Lygte og Grønne Pil tog ud på landevejen for at finde "det ægte Amerika" og sig selv, besøgte børnehjemmene og ryddede op i slumkvartererne i en række Dennis O'Neil & Neal Adams historier, almindelig vis kendt under den samlende, bombastiske titel "Hard-Traveling Heroes". Bombastisk, ja... for fine nuancer var ikke det skabende makkerpars stærke side. Budskabet blev hamret hjem, igen og igen. Racisme er noget skidt, narko dræber, bolighajer burde hænges og så videre. Hvilket jo alt sammen er fint nok. Men man bliver som læser af og til i tvivl, om man læser et kulørt tegneserieblad eller en politisk pjece. Det bliver kort sagt for meget.

Superman Special nr. 2 fra 1977 samler den mest berømte eller berygtede del af sagaen. "Hvad kan en superhelt gøre" fortæller om Grønne Pils unge ex-sidekick Speedy som er gået i hundene og røget på nålen. Stærke sager, da jeg læste det som knægt. Det var stærkt, relevant, vigtigt - wow. I dag synes jeg, at historien (flot tegnet af Neal Adams) er noget nær ulæselig. Jeg har aldrig haft narkoproblemer inde på livet, så hvad ved jeg om, hvorvidt dette er den rigtige måde at få budskabet ud på -  at servere det så voldsomt. Det er bare ikke derfor, jeg læser tegneserier - jeg ønsker ikke at blive moralsk belært, uanset hvor velmenende det bliver gjort.

onsdag den 3. juli 2013

Super sommer hos Obskuriøst #4

Obskuriøst præsenterer: Mysteriet om manden med bøddelhætten

Da jeg som ung samlede superhelte blade, fra cirka 1978 til cirka 1986, oplevede jeg gentagne gange, at der skete ting i bladene som ikke gav mening. Her tænker jeg kun på ting af redaktionel karakter, ellers ville det blive et meget langt indlæg! Historier kunne begynde eller slutte brat, uden forklaring. Ditto faste føljetoner (Havdrengen i Fantomet, f.eks.) Jeg husker især tre "mysterier", jeg ikke kunne knække. Hvorfor manglede der to numre i udgivelsesrækken af henholdsvis De fantastiske fire og Edderkoppen? Hvor blev afslutningen af til Edderkoppens gæsteoptræden i Kung-Fu Magasinet? Og hvorfor hørte vi aldrig mere til manden med bøddelhætten, skurken i en fantastisk fed Rummets helte historie i Superman med Batman?

Den fulde beretning om Winthers forlags redaktionelle fuskerier må vente til en anden gang. Ultrakort version: Bladene lukkede midlertidig herhjemme, mens udgivelserne fortsatte i Norge og Sverige, så der var ingen historier, som rigtig gik tabt. "Saml en faldende helt op" fra Kung-Fu Magasinet nr. 62, 1980 blev fulgt op fem år senere i Edderkoppen Klassiker nr.2. Dette hæfte bragte hele sagaen, også forhistorien (desværre benyttede Interpresse en anden oversætter denne gang, som ikke var nær så dygtig). Og manden med bøddelhætten? Ja, han blev vist bare glemt. Undtagen af mig, altså.


Rummets helte: "Eftersøgt for mord" var en forrygende spændende og lang historie i det tykke sommernummer af Superman med Batman, nr.6, 1979. Jeg slugte den og ventede utålmodigt på fortsættelsen, som ikke kom. Historien slutter med at en mystisk, maskeret hævner som har forsøgt at kaste en mordmistanke på Ultradrengen, hånler af heltene og sværger, at det snart er sket med dem. "Og manden med bøddelhætten vil vende tilbage i et senere nummer," lover redaktionen. Okay, så. Men det gjorde han som sagt aldrig.

Det skulle tage mig mere end 25 år at finde ud af, hvad der videre hændte. Så vidt jeg husker, var det i midten af "nullerne", at jeg begyndte at (gen)samle superhelte blade i stor stil. Efter at have skrabet stort set alt hjemligt til mig, kastede jeg mig over amerikanske blade. Og her må jeg indrømme, at jeg ramte en mur. Det var simpelthen umuligt at overkomme hele min yndlingsperiode, med det massive mylder af udgivelsestitler. Jeg købte i stedet lidt på må og få, blandt andet læseeksemplarer i tilbudsstakke fra eBay. Og mellem stakkene fandt jeg et nummer af Superboy and the Legion of Super-Heroes, #250, som unægtelig vakte gamle minder.

Ovenfor: To udvalgte sider fra Superboy and the Legion of Super-Heroes #250. Hættemanden er tilbage og han er mere ond og brovtende end nogensinde!

Når nu jeg læser fortsættelsen her mange år efter kan jeg egentlig godt forstå, hvorfor den aldrig blev bragt på dansk. Den er simpelthen ikke lige så god - og den fuser ligesom bare ud til sidst og lægger op til nok en fortsættelse, hvor alt (måske) vil blive forklaret. Jeg har ikke fået taget mig sammen til at anskaffe resten af sagaen. Så, fair nok. Men det var nu alligevel irriterende ikke at få en udmelding fra Super-Ove dengang, han plejede ellers ikke at holde sig tilbage med sit syn på om kvaliteten af det amerikanske materiale, når fans skrev ind og spurgte til diverse titler. Jeg kan, underligt nok, heller ikke se, at spørgsmålet skulle være blevet rejst i læserbrevkassen.


Fortsættelsen kom altså aldrig på dansk, men jeg oplevede en slags falsk alarm tre år senere. Det var i Superman nr. 57, 1983, hvor der i en Rummets helte historie, "Den voksne legion", optrådte en navnløs hævner, masket på nøjagtig samme måde som i Superman med Batman nr.6. Desværre bemærkede jeg hurtigt ud fra tegnestilen, at historien var af langt ældre dato. Det var da også en helt anden karakter. Pokkers. Så tæt og så alligevel.
Ovenfor: Den "falske" bøddelhætteskurk.

Såvidt mysteriet om manden med bøddelhætten. I de kommende indlæg vil jeg blandt andet se på Supersolo hæfterne, de fire farvetrykte Gigant blade fra 1979-80 og sætte spørgsmålstegn ved om det nu også kan passe, at Superman aldrig slog ihjel i bladene.