lørdag den 28. september 2024

Pjaltet bylt (digte og essays)

 

Pjaltet bylt, en lille bog af Bo Gorzelak Pedersen og Henrik Larsen. 

Bogen udkom primo oktober 2024. Vi overholdt den interne deadline ganske som aftalt, hvilket var fantastisk, da projektet blev sat ret hurtigt og improviseret i gang. Det kan lade sig gøre. Hurra for os (i al ubeskedenhed; nogen skal jo sige det).

Format: A5, 70 sider. Indeholder essays, digte og et enkelt s/h fotografi. Bogen er print on demand fra Amazon, men vi har bestilt et lille fysisk oplag hjem som kan bestilles hos mig. Prisen er 110 kr. inklusiv boblekuvert og forsendelse (hvilket er billigere end hvis du selv bestiller).

(oprindelig indlæg opdateret 9. oktober 2024)

torsdag den 12. september 2024

Jo, jeg er her endnu

Jeg er her endnu. Jeg er bare ikke så aktiv på nettet eller i det hele taget. Jeg nørkler videre med det store lyrikmanuskript som har været forbi nogle forlag, uden at det gav bid, så nu prøver jeg at omarbejde det til prosa eller måske snarere prosadigt.

Jeg er også blevet lokket til at deltage i et fælles projekt med Bo Gorzelak Pedersen. 

Men ellers lever jeg en særdeles stille tilværelse.